Fortsæt til indhold

Første gang siden Anden Verdenskrig: Knusende valgsejr til postfascistisk kvinde i Italien

Italien styrer efter søndagens valg mod at få en yderligtgående, højreorienteret regering. Giorgia Meloni skal nu forsøge at danne en regering og berolige EU.

Omkring hver fjerde italiener har stemt på Giorgia Melonis parti på det yderste højre. Hun er nu favorit til at blive landets første kvindelige premierminister. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Politik

Mens Europa befinder sig midt i en eskalerede krise med stigende energipriser, tårnhøj inflation og en sprængfarlig konflikt med Rusland, har de italienske vælgere banet vejen for den mest yderligtgående, højreorienterede regering i Italien siden Anden Verdenskrig.

Søndagens parlamentsvalg blev en storsejr for den 45-årige Giorgia Meloni, der står i spidsen for det højrenationale parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre), der har postfascistiske rødder.

Hun er nu storfavorit til at blive Italiens første kvindelige premierminister, og i de europæiske hovedstæder afventes det nu med bekymring, hvilken kurs hun vil sætte i udenrigspolitikken over for Vladimir Putin og i den økonomiske politik i det gældsplagede euroland.

Natten til mandag erklærede Giorgia Meloni sig som vinder og fastslog, at hun nu vil forsøge at danne en koalitionsregering med to andre højrepartier: Partiet Forza Italia, der ledes af den tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og det stærkt højreorienterede parti Lega med Matteo Salvini i spidsen.

»Italienerne har sendt en klar besked om, at de ønsker en højreregering ledet af Italiens Brødre,« sagde hun i forbindelse med partiets valgfest på et femstjernet hotel i Rom.

Giorgia Meloni, der blev hyldet af sine tilhængere, udtalte sig til pressen, da de foreløbige valgresultater viste, at hendes parti stod til at få omkring 26 pct. stemmerne og dermed bliver det største parti i højrekoalitionen. Samtidig viste tallene, at de tre partier tilsammen står til at få et flertal i parlamentet.

Tidligere premierminister Silvio Berlusconi er måske på vej tilbage til magtens centrum i Italien. Foto: REUTERS/Flavio Lo Scalzo

Meloni udstak et løfte om, at hun vil være premierminister for alle italienere, og hun understregede samtidig, at tiden kalder på ansvarlighed.

»Målet er at samle folket og fokusere på det, der forener os, i stedet for på det, der splitter os,« sagde hun og tilføjede:

»Vi vil arbejde hårdt, så italienerne kan blive stolte af Italien igen.«

Dyb splittelse på venstrefløjen

Der er tale om en markant højredrejning i Italien. I 2018 fik Melonis parti kun 4 pct. af stemmerne. Fremgangen skyldes bl.a. en dyb splittelse på venstrefløjen under valgkampen, og at Italiens Brødre som det eneste af de større partier stod uden for den samlingsregering, som faldt i sommer og udløste valget.

I den anden lejr erkendte Det Demokratiske Parti, som er søsterparti til Socialdemokratiet i Danmark, hurtigt valgnederlaget.

»Det er en trist aften for landet,« sagde Debora Serracchiani, næstformand i Det Demokratiske Parti, natten til mandag.

Valget i Italien kommer blot to uger efter valget til Rigsdagen i Sverige, hvor det EU-skeptiske og indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne blev landets næststørste parti.

I EU-hovedstaden Bruxelles og flere europæiske hovedstæder har der under valgkampen været bekymring for, hvilken kurs Meloni vil sætte for det sydeuropæiske land, som er EU’s tredjestørste økonomi.

Valget i Italien blev udskrevet, da den afgående premierminister Mario Draghi i juli indgav sin afskedsbegæring. Draghi, der er tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), har i spidsen for en bred samlingsregering gennem halvandet år fået bragt Italien ind på en mere stabil kurs.

Meloni, som kritikere ofte sammenligner med Ungarns omstridte leder Viktor Orban og franske Marine Le Pen, har allerede modtaget en strøm af lykønskninger fra højreorienterede politikere i flere europæiske lande, heriblandt fra Orban, Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, og Marine Le Pen i Frankrig.

Frygten i mange EU-lande er, at en Giorgia Meloni-regering vil styre Italien ind på en mere protektionistisk, EU-skeptisk kurs og tilbagerulle en række af de økonomiske reformer, som Draghi har gennemført for at skaffe Italien adgang til 1.500 mia. kr. fra EU’s genopretningsfond, der blev etableret på grund af coronapandemien.

Strid om linjen over for Putin

Samtidig er der en voksende bekymring for, at en højreregering i Italien vil anlægge en blødere kurs over for Vladimir Putin, ikke mindst fordi den ene koalitionspartner, Matteo Salvini, under valgkampen har kritiseret og angrebet Vestens sanktioner mod Rusland. Hertil kommer, at Silvio Berlusconi betragter Putin som en ven.

Tidligere har Giorgia Meloni udtrykt sig meget fjendtligt over for EU., og under valgkampen har hun fastslået sit mål om at trække magten og områder tilbage fra Bruxelles. Samtidig har hun varslet, at en kommende højreregering vil genforhandle betingelserne i Italiens aftaler med EU om støtten fra redningsfonden, hvilket kan udløse store slagsmål med EU-Kommissionen i Bruxelles.

Men under valgkampen har hun optrådt mere afdæmpet end tidligere i et forsøg på at berolige både EU og italienske vælgere om, at hun ikke er en EU-skeptisk ekstremist. Hun har erklæret sig som en varm tilhænger af Nato, giver fuld støtte til Ukraine og siger, at hun bakker fuldt op om EU og euroen.

Meloni har også lovet at fastholde en hård linje over for Putin, men hvordan linjen præcis bliver, er meget uklart. Koalitionspartneren Matteo Salvini ønsker at bløde sanktionerne mod Rusland op, så de ikke rammer italienerne nær så hårdt som nu.

Indenrigspolitisk kan Italien se frem til en markant højredrejning på områder som abort, migration og homoseksuelles rettigheder, hvis højrefløjen danner en regering. Samtidig har de tre partier lovet skattelettelser og stramninger af udlændingepolitikken.

Lederen af det højrenationale parti Lega, Matteo Salvini, har under valgkampen i Italien kritiseret Vestens sanktioner mod Rusland. Foto: Piero Cruciatti/AFP

Kun 64 pct. af de stemmeberettigede italienere afgav deres stemme. Det er markant færre end de 74 pct., der stemte ved det seneste valg i 2018, og en rekordlav valgdeltagelse i landet med omkring 60 millioner indbyggere, der ellers historisk set har haft en stærk vælgeropbakning.

Venstrefløjen og kritikere har under valgkampen advaret om, at Meloni vil styre landet tilbage mod fascismen. Partiet Italiens Brødre, som hun selv grundlagde i 2012, har sit udspring i Movimento Sociale Italiano (MSI), der efter Anden Verdenskrig blev stiftet af tilhængerne af den tidligere italienske diktator Benito Mussolini og hans fascistparti.

Men Meloni har konsekvent afvist enhver tilknytning til fascismen og sagt, at »det hører til i fortiden«.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
EU
Giorgia Meloni