• Opdateret 22/10/2022 kl. 12:58
Politik

Broget flok skal klædes på til at følge Løkke og Støjberg

To nye partier står til at komme i Folketinget. En væsentlig forskel adskiller kandidaterne hos Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Lars Løkke Rasmussens hold er ukendt og har stort set ingen politisk erfaring, mens Inger Støjbergs parti består af flere frafaldne politikere fra Dansk Folkeparti eller Venstre.

Et spørgsmål er Moderaterne stort set enige om. Men ellers tegner det til at blive en stærkt splittet folketingsgruppe, som Lars Løkke Rasmussen får med sig ind på Christiansborg. Hvad angår flere af valgkampens store spørgsmål som økonomi, forsvar og kompensation for den stigende inflation, er der langtfra enighed blandt Moderaternes kandidater.

Størst er splittelsen, hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt udgifterne i den offentlige sektor skal stige, i takt med at der bliver flere børn og ældre, så der bruges lige mange penge på hver borger: 16 af de adspurgte erklærer sig helt uenige eller delvist uenige, mens 15 er enten delvist enige eller helt enige. Syv forholder sig neutralt.

Til et andet varmt spørgsmål, om hvorvidt asylsøgere skal sendes til et modtagecenter uden for Europa, er 26 moderater helt eller delvist uenige, mens fem er delvist enige, otte svarer hverken-eller. Det fremgår af de svar, som Jyllands-Posten har indhentet til valgtesten forud for folketingsvalget.

Når det gælder forsvaret, vil 28 kandidater speede op, så Danmark hurtigere kommer op på at bruge 18 mia. kr ekstra, syv vil ikke.

Kun hvad angår ét af valgtestens 20 spørgsmål, er der næsten fodslag, nemlig om der efter valget skal dannes en regering, som består af både blå og røde partier. Det erklærer 34 adspurgte sig helt enige i. To er delvist enige.

Selv om vælgerne kun kan stemme personligt på Lars Løkke Rasmussen (M) i Sjællands Storkreds, så hænger der valgplakater med den tidligere statsminister mange steder i landet. Her er det i Herning. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Meningsmålingerne tyder på, at Moderaterne kan komme til at afgøre, hvem der skal stå i spidsen for Danmarks næste regering. Partiet tegner til at få ni mandater og til at bringe Lars Løkke Rasmussen i drømmepositionen som kongemager. Ham kender de fleste, og det er da også Løkke, som helt usædvanligt figurerer på Moderaternes valgplakater over hele landet, selv om kun sjællændere kan stemme på ham.

»Det er Løkke, som lægger linjen, også udadtil, men hvis Moderaterne ender i regering, hvad sker der så?« lyder det fra professor Rune Stubager, Aarhus Universitet.

Uden politisk erfaring

Han henviser til, at der i Moderaternes nye folketingsgruppe højst vil sidde et par stykker med erfaring fra Christiansborg, og hvis de ender som ministre, bliver det en uprøvet gruppeformand, som skal styre lige så uprøvede folketingsmedlemmer:

»Hvis deres holdninger stikker i forskellige retninger, er der risiko for uro på bagsmækken,« siger han.

Ser man på den geografiske prognose, som professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har udarbejdet for Altinget på baggrund af data fra Kantar, Gallup og Epinion, får man et fingerpeg om, hvem der har størst chance for at gøre Moderaternes formand selskab på Christiansborg: en broget flok lige fra en tidligere V-borgmester i Tønder til en sygeplejerske, der har deltaget i realityprogrammet ”Kongerne af Svendborg”. Mange af dem er ukendte og har ingen politisk erfaring.

Virksomhed uden indtjening

Københavns Storkreds tegner til at give valg. Spidskandidat er den tidligere teaterdirektør Jon Stephensen. Han blev i foråret afskediget fra Aveny Teatret og har selv henvist til, at fyringen skyldtes hans politiske engagement i Moderaterne. Det har bestyrelsesformand for Aveny Teateret, Henning Dyremose, afvist og sagt, at opsigelsen skyldtes »flere ledelsesmæssige og forretningsmæssige forhold af alvorlig karakter«. Han er blandt det mindretal, som vil målrette inflationshjælpen fremfor at lette skatter og afgifter.

Den tidligere teaterdirektør Jon Stephensen talte om kulturstøtte ved det stiftende årsmøde i DGI Huset i Vejle den 5. maj. Foto: Ernst van Norde

I Nordjylland er Kristian Klarskov opstillet som spidskandidat. Han sammenligner Christiansborg med et auktionshus, hvor det primært gælder om at byde højest for vælgernes gunst. På sin hjemmeside præsenterer han sig som bestyrelsesmedlem for og founder af virksomhederne K2 Group Holdning og Wakk Ultrawear, som ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke har haft nogen indtjening i flere år.

»Er I ikke søde at lukke selskabet?« står der i ledelsesberetningen for regnskabsåret 2021. Kristian Klarskov er ”helt uenig” i at målrette inflationshjælpen.

I den anden ende af Jylland, i Tønder, figurerer Henrik Frandsen som spidskandidat i Sydjyllands Storkreds. Han er tidligere borgmester for Venstre, som han brød med i 2020 efter at være afvist som borgmesterkandidat og stiftede Tønder Listen. Ved kommunalvalget i 2021 fik han flest personlige stemmer i Tønder Kommune. Han vil gerne give direkte inflationshjælp.

Østjylland kan give valg til advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm, som aldrig har været medlem af et parti. Han har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, som er kommet i klemme i systemet. Ifølge mediet AdvokatWatch har han flere gange været i kontroverser med erfarne advokater, som er gået efter kort tids samarbejde, senest i maj i år, da et samarbejde med to Vejle-advokater blev afbrudt. Frihedsbrevet og AdvokatWatch kunne i august i år fortælle, at han har fået flere bøder i Advokatnævnet for tilsidesættelse af god advokatskik i asylsager.

»De her tre sager handler om advokatetik, og det mener jeg ikke har noget med min faglighed at gøre, og det er meget den, jeg gerne vil bruge i politik,« sagde han til JP Aarhus. Han er helt uenig i direkte kompensation for inflationen.

På Fyn delte spidskandidat Rosa Bechmann Eriksen løbesedler ud for Venstre ved forrige folketingsvalg. Hun har desuden en fortid i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og har deltaget i realityprogrammet ”Kongerne af Svendborg”, har hun fortalt til Fyens Stiftstidende. I programmet fra 2013 blev hun kendt som ”Bubbly”.


Jakob Engel-Schmidt (tv.) har tidligere siddet i Venstres folketingsgruppe sammen med bl.a. daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og Carl Holst (forrest). Foto: Jens Dresling

Blandt Moderaternes spidskandidater er desuden Jakob Engel-Schmidt, som tidligere har siddet i Folketinget for Venstre. Nu kan han blive valgt ind i Københavns Omegns Storkreds. Den politiske karriere blev midlertidigt indstillet, efter at han i 2017 blev pågrebet for kørsel med kokain i blodet. Sagen kom først frem i 2018, og Venstres gruppeformand, Søren Gade, udtalte i den anledning til DR, at han havde »meget svært ved at se ham komme tilbage til en hverdag på Christiansborg med det, han har lavet«.

Han er ligesom Jeppe Søe ”delvist uenig” i at kompensere inflationsramte borgere med direkte hjælp fremfor at lette skatter og afgifter generelt.

Kendte fra Ny Alliance

Jeppe Søe er spidskandidat i Vestjyllands Storkreds, der også tegner til at give valg, og en gammel kending på den politiske midte. Ikke mindst hos Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som i 2009 stiftede partiet Borgerligt Centrum. Da flertallet af bestyrelsen opløste partiet, og Simon Emil Ammitzbøll-Bille gik over til Liberal Alliance, tog Jeppe Søe over som landsformand og anmeldte Simon Emil-Ammitzbøll-Bille for ikke at ville udlevere medlemskartoteket til partiet.

Også kredsen omkring det nu hedengangne Ny Alliance vil huske Jeppe Søe, der til Ekstra Bladet har fortalt, at han sendte 50-60 mails til Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg med hjælp om kommunikation og rådgivning.

I Ny Alliance, som stillede op til Folketinget i 2007, bestod kandidaterne overvejende af kendte navne, som dog allerede under valgkampen viste sig at have meget individuelle syn på partiets politik. Tidligere Oticon-direktør Lars Kolind gjorde sig således bemærket med et forslag om at indføre flad skat på Fyn. Gitte Seeberg har senere sagt, at partiet begik en fejl ved at trække kendte ind:

»Det er risikabelt at tro, at en dygtig forretningsmand også er politiker,« sagde hun til Jyllands-Posten i januar 2021.

Partihoppere hos Danmarksdemokraterne

Kigger man forgæves efter politiske kendinge hos Moderaterne, så er billedet noget anderledes hos Danmarksdemokraterne, det andet nye parti, som står til at brage ind i Folketinget med omkring 18 mandater. Her befinder sig flere kandidater, som har haft en politisk karriere i enten Dansk Folkeparti eller Venstre, og de har svaret mere homogent på spørgsmålene i valgtesten.

Tager man de 18 navne, som på partiets hjemmeside står først i de storkredse, som Altingets geografiske prognose spår til at give valg, så har seks kandidater haft politisk karriere i Venstre, og andre seks har været politisk aktive i Dansk Folkeparti.

Tre mandater vil falde i Nordjyllands Storkreds, hvor Inger Støjberg stiller op. Her står desuden Lise Bech, der har siddet i Folketinget for DF siden 2015, men som i august 2022 skiftede til Danmarksdemokraterne, samt Peter Lindholt, som sidder i Aalborg Byråd. Han blev valgt for Venstre, men skiftede i august til Danmarksdemokraterne:

»Jeg var blevet træt af at skulle forsvare Venstre i ting, jeg ikke er enig i,« sagde han til TV Nord, mens gruppeformanden for Venstres byrådsgruppe i Aalborg, Daniel Borup, udtalte, at partiskiftet kom fuldstændig bag på dem.

»Han har ikke talt om sine ambitioner inden for landspolitik, og han har heller ikke luftet tanker om, at Danmarksdemokraterne var af interesse,« sagde han til TV Nord.

I Vestjylland er den tidligere DF’er Dennis Flydtkjær et kendt ansigt, mens Betina Kastbjerg til Herning Folkeblad har fortalt, at hun blev antaget som folketingskandidat efter at have mødt Inger Støjberg over en cola zero. Partilederen var på udkig efter en erhvervsprofil, og Betina Kastbjerg havde tilbudt sig gennem en e-mail. Kastbjerg har tidligere stemt på Venstre og er international projektmanager ved Kvik.

På Inger Støjbergs barndomsegn, Salling, har Danmarksdemokraterne for nylig måttet vinke farvel til partiets yngste folketingskandidat, da den 19-årige Matthias Landeværn Nielsen trak sig med begrundelsen »jeg tror simpelt hen, at det er gået for stærkt for mig. Jeg føler ikke, at det er det rigtige.« Han har ifølge Skive Folkeblad tidligere været medlem af Nye Borgerlige og stillede ved kommunalvalget i 2021 op for Venstre i Skive Kommune.

I Sydjyllands Storkreds, der blev farvet gult af Dansk Folkeparti ved valget i 2015, forsøger de tidligere DF’ere Karina Adsbøll og Søren Espersen at komme ind og kan få følgeskab af Michael Mikkelsen, som tidligere har stillet op for Venstre til Kolding Byråd.

Søren Espersen har forladt Dansk Folkeparti, men han vil formentlig fortsætte sin politiske karriere som medlem af Danmarksdemokraternes folketingsgruppe. Foto: Jens Dresling


Fyn tegnes af Bent Juul Sørensen, som er landmand og lokalpolitiker på Ærø. Han sad i Arlas bestyrelse under Muhammed-krisen, da Arla tog afstand fra Muhammed-tegningerne, som Inger Støjberg har promoveret.

På Fyn stiller også Martin Jason Adelgaard, op. Han er gået ind i politik, fordi han synes, at der mangler mennesker på Christiansborg, der ikke har en universitetsgrad.

Også i Østjylland er der en gammel DF-kending, Hans Kristian Skibby, foruden Ulrik Knudsen, der har skabt sig en platform på LinkedIn med 14.000 følgere.

Marlene Harpsøe, som har siddet i Folketinget for DF, stiller op i Nordsjælland, hendes tidligere partifælle Peter Skaarup satser på Sjælland sammen med Christian Wibholm, som er godsejer på Falster og blev stillet op, da han skrev til partiet og beklagede sig over, at der ingen kandidater var opstillet på Lolland-Falster. Mailen affødte en invitation til at komme ind på Christiansborg og tale om det.

»Jeg har ikke nogen kæmpestor politisk erfaring,« har Christian Wibholm, der tidligere var medlem af Venstre, udtalt til Folketidende.


Inger Støjbergs bus har fart på. Meningsmålingerne tyder på, at chefen får rigtig mange partikolleger i det nye folketing. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I København skal Claus Gisselmann Olsen slå igen mod salonerne. Han har siddet i kommunalbestyrelsen i Rødovre som spidskandidat for Venstre. I nabokommunen Hvidovre har Charlotte Munch skiftet fra Venstre til Danmarksdemokraterne og er folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds.

Udsigten til, at både Moderaterne og Danmarksdemokraterne kan storme ind i Folketinget, har fået flere kommentatorer til at sammenligne det kommende folketingsvalg med jordskredsvalget i 1973. Dengang bragede to nye partier, Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet, ind med til sammen 42 mandater. Sidstnævnte fik hurtigt tilnavnet ”landsbytosserne”. Hverken partiets formand og stifter, Mogens Glistrup, eller de øvrige 27 mandater havde politisk erfaring.

Ifølge Rune Stubager bliver det spændende at se, hvordan de to nye partier udvikler sig.

»Sporene skræmmer. Det kan godt være, at de har set hinanden i øjnene. Men det holder kun, til det ikke holder mere,« siger han og peger på, at både partiskift og uerfarenhed er potentiale til intern uenighed, som ender i splittelser eller afvandring.

Rune Stubager gør opmærksom på, at det især i nye partier ikke er sikkert, at spidskandidaten løber med mandatet. Valget er også på det punkt uforudsigeligt.

»Men man får mere end bare det kendte ansigt,« fastslår han og bemærker, at mens Løkke hænger i lygtepæle mange steder i Danmark, så har Støjberg til gengæld sikret sit navn på alle stemmesedler, idet partiets officielle navn er Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg.


Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.