Jackpot midt i valgkampen: Tårnhøje elpriser udløser uventet milliardgevinst til staten
De høje elpriser sikrer nu staten en gevinst på 3,5 mia. kr., som ellers skulle være gået til at støtte tre store havvindmølleparker. Venstre vil bruge pengene til at håndtere energikrisen, De Konservative vil købe våben til forsvaret mens Socialdemokraterne vil lade pengene stå til uforudsete tab.
Staten scorer nu en uventet besparelse på 3,5 mia. kr. som følge af de eksorbitant høje elpriser.
Det viser helt nye beregninger fra interesseorganisation Green Power Denmark, der for første gang minutiøst kortlægger, hvordan de høje elpriser reducerer statsstøtten til en række store havvindmølleparker.
Besparelsen på 3,5 mia. kr. vil blive udløst i årene frem mod 2027, men allerede i år vil staten indkassere de første 1,5 mia. kr. i kontant besparelse.
Ifølge tidligere finansminister for Venstre og nuværende direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen er det penge, som politikerne kan bringe i spil i valgkampens slutspurt uden at skubbe yderligere til inflationen.
»Det er mange penge, som for en stor dels vedkommende allerede er sat af på finansloven. Det er altså penge, som vi kan bruge til at hjælpe de borgere og virksomheder, som er hårdt ramt af de høje el- og gaspriser,« siger Kristian Jensen.
Den uvildige energiekspert og partner i EA Energianalyse Hans Henrik Lindboe vil ikke blande sig i de politiske prioriteringer midt i valgkampen, men han bekræfter, at Green Power Denmarks beregninger er retvisende.
»I støttemodellen for havvindmøller er det staten, der påtager sig ansvaret for de store udsving i elpriserne. Men samtidig med, at man tager risikoen, har man også en gevinstmulighed, og på grund af Putin får man gavn af den nu,« siger Hans Henrik Lindboe.
Hos Venstre er finansordfører Troels Lund Poulsen stærkt begejstret for, at staten vil spare 3,5 mia. kr. på udbetaling af færre støttekroner til havvindmølleparkerne.
»Vi synes, at pengene skal lægges ned i den energikrise-kasse, vi har lavet i forbindelse med vores 2030-plan. Det er de høje energipriser, der gør, at der er et mindre behov for VE-støtte (vedvarende energi, red.), og derfor synes vi, at pengene skal gå til initiativer, der kan modvirke, at priserne er meget høje for borgere og virksomheder,« siger Troels Lund Poulsen.
Partiet har tidligere i valgkampen foreslået at bruge 1,4 mia. kr. af de sparede støttekroner på at sænke afgiften på naturgas til EU’s minimumssats i første halvår 2023. Det har partiet gjort på baggrund af tidligere og mere usikre besparelsesestimater, som Energistyrelsen har lavet.
Med Green Power Denmarks tal kommer der klarhed over, hvor stor besparelsen bliver i forhold til havvindmølleparkerne.
Her er støttemodellen skruet sammen på en måde, hvor indtjeningen på havvindmøllerne i 2022 fraregnes den potentielle statsstøtte i årene frem. På den baggrund har Green Power Denmark regnet sig frem til, at staten sparer langt mere på havvindmølleparkerne end tidligere estimeret.
Det åbner nye muligheder for at hjælpe borgere og virksomheder igennem energikrisen, og det er Venstre klar til at udnytte, så snart man får tallene bekræftet.
»Det kræver, at vi har en centraladministration til at regne for os, så det må vi se nærmere på, når eller hvis regeringsmagten skifter,« siger Troels Lund Poulsen.
Socialdemokraterne mener dog, at Venstre gør brug af penge, som politikere skal holde fingrene fra.
I et skriftligt svar forklarer klimaminister Dan Jørgensen, at regeringens prioriteter fastlægges på baggrund af en vurdering af det samlede økonomiske råderum. Han vil således ikke bruge nogen af de penge, der udelukkende dukker op som følge af løbende udsving, der opstår på en lang række udgifts- og indtægtsposter.
»Det er et sundt princip, som muliggør langsigtede prioriteringer i finanspolitikken. Som alle regeringer før os har fulgt, og som alle formentlig også kommer til at følge i fremtiden, når valgstøvet har lagt sig,« skriver Dan Jørgensen.
De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, vil gerne afvente og se, om de ubrugte støttemidler skal bruges til at dække uventede underskud på andre dele af Finansloven. Men i tilfælde af, at der er penge til overs, vil han ikke tøve med at bruge dem på forsvaret, sundhedsvæsnet og ældreplejen.
»Der er simpelthen nogle ekstraomkostninger på forsvaret-området, der skriger. Der er nogle store huller i forsvaret på grund af våben, vi har sendt til Ukraine, så der er ingen tvivl om, at vi kan bruge pengene der,« siger Rasmus Jarlov.
Ifølge Kristian Jensen er det endnu en sejr for den grønne omstilling, at de store etablerede havvindmølleparker klarer sig uden økonomisk statsstøtte i de kommende år. Han understreger dog, at det stadig er en postgang for tidligt at konstatere, at det er helt slut med behovet for statsstøtte til havvindmølleparker.
»I fremtiden kommer vi til at bygge havvindmølleparker længere fra kysten og på større havdybder, hvor det er langt dyrere at placere møllerne. Så det kan ikke udelukkes, at kommende havvindmølleparker skal have en hjælpende hånd af staten,« siger Kristian Jensen.