Fagbevægelsen kræver milliardinvestering i kvalificeret arbejdskraft
Fagbevægelsen stiller nu fire konkrete krav til et nyt regeringsgrundlag, der skal afhjælpe udfordringerne med manglen med kvalificeret arbejdskraft i de kommende år.
Når statsminister Mette Frederiksen på valgkampens sidste dag, mandag, møder op til kongres hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vil hun blive mødt af fire konkrete krav til et nyt regeringsgrundlag.
En ny regering skal investere massivt i at levere de næsten 100.000 faglærte, som offentlige og private arbejdsgivere står til at mangle i 2030, og i det hele taget rette op på udsigten til voldsomme ubalancer på arbejdsmarkedet i 2030, lyder det fra FH-formand Lizette Risgaard.
Hun understreger, at fagbevægelsens fire krav gælder, uanset hvem der bliver statsminister.
»Det er ikke et partsindlæg, som bare går ud på at gavne fagbevægelsen. Det handler om, at vi som samfund ikke kan nå ambitionsniveauet for den grønne omstilling eller løse udfordringerne i den offentlige sektor, hvis ikke en kommende regering forpligter sig til at investere i den fornødne arbejdskraft,« siger Lizette Risgaard.
Konkret skal en ny regering ifølge FH investere 500 mio. kr. årligt i moderne udstyr og flere og bedre lærerkræfter på erhvervsuddannelserne, give elevløn i stedet for SU på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2, indføre en ny ret for danskere mellem 45 og 60 år til at tage en ny uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen samt levere en handlingsplan for øget rekruttering til professionsuddannelserne på velfærdsområdet.
Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viste i sidste uge, at antallet af elever på erhvervsuddannelserne er faldet med godt 7.500 elever i år i forhold til sidste år trods manglen på faglærte.
Samlet set vil regningen for fagbevægelsens fire krav ifølge FH løbe op på 3-4 mia. kr. årligt.
»Det er ambitiøst, men vi har ikke råd til at lade være,« siger Lizette Risgaard.
Alternativet er ifølge hende at stå med godt 100.000 ufaglærte for meget i 2030, samtidig med at der mangler 99.000 faglærte og 37.000 med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Sådan lyder en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, tænketanken med tilknytning til fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Forskellen på at lade stå til eller løse ubalancerne er ifølge et regnestykke fra FH en regning på 58 mia. kr. eller en gevinst for statskassen på 53 mia. kr.
Lizette Risgaard ser gerne trepartsforhandlinger mellem en ny regering, arbejdsgiverne og fagbevægelsen om forslagene.
Fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, (DI) er det opbakning til kravet om, at en ny regering skal forpligte sig til massive investeringer i erhvervsuddannelserne og dermed tiltrækning af mange flere elever til en faglært uddannelse. Et krav om yderligere 500 mio. kr. årligt til erhvervsuddannelserne skræmmer ikke underdirektør i DI Steen Nielsen.
»Der mangler virkelig mange faglærte, og vi støtter forbedringer på erhvervsuddannelserne, selv om jeg ikke lige skal kunne sige, om selve beløbet på 500 mio. kr. om året skal være højere eller lavere,« siger han.
Også tanken om et sporskifte midt i livet er DI villig til at diskutere. Steen Nielsen er dog betænkelig ved tanken om en decideret rettighed, da forslaget også risikerer at trække gode kræfter ud af arbejdsmarkedet, mens de tager en anden uddannelse.
»Der er helt klart perspektiv i sporskifte, men hvis det fører til, at vi får et lavere udbud af arbejdskraft, er vi lige vidt,« siger han.
Venstre lover 400 mio. kr. årligt til erhvervsuddannelserne, mens regeringen i sin 2030-plan fra kort før valgudskrivelsen har afsat 700 mio. kr. til en række formål, herunder erhvervsuddannelserne, men til fagbevægelsens udtalte utilfredshed er erhvervsuddannelserne ikke garanteret et beløb.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener dog, at fagbevægelsens fire krav lyder som noget, der er væsentligt mere i en S-ledet regerings »boldgade« end i en borgerlig regerings.
»Vi har netop afsat et stort beløb til investeringer i bl.a. erhvervsuddannelserne. Det er rigtigt, at pengene ikke er fordelt endnu, men vi har sagt meget tydeligt, at de skal målrettes erhvervsuddannelserne,« siger han.
Peter Hummelgaard siger ikke ja eller nej til de fire krav til et nyt regeringsgrundlag, men erklærer sig »grundlæggende enig« med fagbevægelsen i, at det helt afgørende er at få skaffet kvalificeret arbejdskraft og uddannet arbejdsstyrken, så problemet med store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel bliver løst.
»FH har en grundlæggende pointe med, at den store udfordring ikke er at fremtrylle et eller andet øget teoretisk arbejdsudbud ved topskattelettelser, men at det er mangel på rigtige medarbejdere med de rigtige kompetencer. Derfor skal vi investere i flere faglærte,« siger han.