EU-Kommission vil give gældsplagede lande mere spillerum
Flere EU-lande har i årevis ikke levet op til EU's krav om begrænset offentlig gæld. Nu lempes reglerne måske.
Grækenland og Italien har i årevis ikke levet op til EU’s krav om begrænset offentlig gæld. Nu får de to lande måske en hjælpende hånd.
EU-Kommissionen foreslår i hvert fald en ændring af de økonomiske spilleregler i EU. Det sker på et pressemøde i Bruxelles onsdag.
- Det handler ikke om, hvorvidt landene skal bringe gælden ned, men om hvordan man gør det og ikke mindst hvor hurtigt, siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.
EU-Kommissionen vil ikke ændre på traktatens krav om, at EU-landene maksimalt må have et underskud på tre procent af bruttonationalproduktet (bnp). Den del af traktaten lægger EU-Kommissionen op til at håndhæve med overvågning og sanktioner. Det skal sikre, at EU-landenes gæld ikke vokser dramatisk.
EU-Kommissionen vil også lade det nuværende krav om en maksimal gæld for det enkelte EU-land på 60 procent af bnp stå. Men reelt lever mange EU-lande ikke op til kravet.
Eksempelvis er Grækenlands gæld oppe på astronomiske 180 procent af bnp. EU’s tredjestørste land, Italien, er ikke meget bedre stillet med en gæld på 150 procent af bnp, hvilket skaber dybe panderynker hos andre euro-lande som Tyskland og Holland.
Udspillet fra EU-Kommissionen lægger dog op til at give de gældsplagede EU-lande mere spillerum til at komme ned på en gæld på 60 procent af bnp.
Det sker ifølge EU-Kommissionen i lyset af, at coronakrisen, krigen i Ukraine og den grønne omstilling kræver store investeringer. Derfor vil man være mere lempelig med at acceptere de høje gældsrater, som flere EU-lande ikke har formået at bringe ned.
Det kræver dog, at landene til gengæld præsenterer planer for investeringer og reformer, som kan bringen gælden ned igen. Her sigter EU-Kommissionen på lande med ”substantiel” og ”moderat” offentlig gæld. De skal fremlægge planer, der dækker ”mindst fire år”.
Lande med høj gæld har ifølge EU-Kommissionen en gæld på mere end 90 procent af bnp. Ifølge EU-Kommissionen har en del EU-lande en mere moderat gæld på mellem 60 og 90 procent af bnp.
Planerne skal vise en ”sandsynlig” vej til at få gælden ned efter perioden. Og sikre, at underskuddet holdes under tre procent af bnp.
I praksis vil det formentlig betyde, at de gældsplagede lande får mere tid. Og større mulighed for at investere for at få gælden ned.
Udspillet giver dog også gældsplagede lande mulighed for at bede om en forlængelse af perioden på maksimalt tre år.
EU-Kommissionens forslag skal nu diskuteres med EU-landene. EU-Kommissionen håber, at der kan indgås en aftale, så de nye regler er på plads, inden Danmark og de øvrige 26 EU-lande begynder arbejdet med deres individuelle finanslove for 2024.
Den danske regering fremsætter normalt forslag til finanslov i august og indgår normalt en aftale i november eller december.
/ritzau/