Politik

Trump ventes at melde sig som kandidat natten til onsdag

Donald Trump har indkaldt til pressemøde tirsdag aften lokal tid.

Artiklens øverste billede
Republikanerne havde ikke et så succesfuldt midtvejsvalg, som de ellers var blevet spået. Flere har efterfølgende givet den tidligere præsident Donald Trump noget af skylden for det. Foto: Gaelen Morse/Reuters

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump forventes tirsdag aften lokal tid, natten til onsdag klokken 03 dansk tid, officielt af melde sig som præsidentkandidat forud for valget i 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg kommer med en meget stor bekendtgørelse på tirsdag den 15. november fra Mar-a-Lago i Palm Beach i Florida, sagde den tidligere præsident på et republikansk vælgermøde i Ohio mandag i sidste uge forud for midtvejsvalget dagen efter.

De seneste mange uger har den tidligere præsident antydet, at han vil stille op til præsidentvalget i 2024.

Samtidig sagde Trumps mangeårige rådgiver Jason Miller fredag, hvad vi kan forvente fra den tidligere præsident i denne uge.

- Trump vil på tirsdag meddele, at han stiller op til præsidentvalget, sagde Miller i podcasten ”War Room”, som tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon står bag.

Hvis det bliver Donald Trump, der bliver republikanernes præsidentkandidat, vil det være Trumps tredje præsidentvalgkamp.

Offentliggørelsen vil komme ovenpå et skuffende republikansk midtvejsvalg, hvor en række af Trumps egne favoritter klarede sig dårligt, hvilket førte til intern kritik i partiet af den tidligere præsident.

Inden valget forventede mange en ”rød bølge” med henvisning til partiets røde farve, men den republikanske sejr blev mindre end ventet.

- Det er reelt set det tredje valg i streg, hvor Donald Trump koster det for os. Og det burde være tre forsøg, og så er du ude, sagde Larry Hogan, guvernør i Maryland, søndag til CNN.

En republikansk kandidat, der til gengæld havde et succesfuldt midtvejsvalg, var den 44-årige guvernør i Florida, Ron DeSantis.

Han anses af flere for at være Trumps største konkurrent i kampen om at blive det republikanske partis nominerede frem mod præsidentvalget i 2024.

Trumps kommende offentliggørelse natten til onsdag dansk tid kan derfor anses som et træk, der skal tage luften ud af DeSantis optur og dermed svække konkurrentens mulige, fremtidige kandidatur, vurderer nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.