Politik

Forskere: Risikoen for storkonflikt er den højeste i mange år

Usikkerhed om den økonomiske udvikling, buldrende inflation, udhuling af reallønnen og manglende resultater ved lokale lønforhandlinger gør ifølge arbejdsmarkedsforskere risikoen for storkonflikt til foråret historisk høj.

Artiklens øverste billede
Kan denne kvartet gøre det igen og lande et gennembrudsforlig i industrien, der kan få overenskomstforhandlingerne på det øvrige private arbejdsmarked til at falde på plads, eller ender forårets overenskomstforhandlinger for godt 600.000 privat ansatte med den første storkonflikt i 25 år? Ifølge førende arbejdsmarkedsforskere er konfliktrisikoen den højeste i mange år. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Når godt 600.000 danskere til foråret skal have nye overenskomster, er risikoen for en storkonflikt på det private arbejdsmarked den højeste i mange år.

Sådan lyder den dystre forudsigelse fra forskningscenteret FAOS ved Københavns Universitet, der har specialiseret sig i arbejdsmarkedsstudier, og som både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer er med til at finansiere.

»Forhandlerne på begge sider af bordet har en stor interesse i at undgå en konflikt, men der er bare nogle ting denne gang, som gør det sværere, end det plejer at være. Og det handler især om løn,« siger centerleder ved FAOS, Søren Kaj Andersen.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet deler vurderingen fra FAOS.

»Vi står overfor en historisk svær overenskomstfornyelse. Lønmodtagerne har for første gang i mange år oplevet, at reallønnen er faldet. Det er svært at se, at forhandlerne kan lande en aftale med lønstigninger, der redder reallønnen, og spørgsmålet er, om de kan finde noget som helst andet, der kan kompensere for det,« siger han.

Hvis overenskomstforhandlingerne til foråret falder på gulvet, kan selv få dages strejke fra lønmodtagerne og lockout fra arbejdsgivernes side blive meget dyre, lyder advarslen i en ny rapport fra FAOS.

Den seneste storkonflikt på det danske arbejdsmarked ligger helt tilbage i 1998, og den huskes måske især for, at mange forbrugere dengang hamstrede gær for trods alt selv at kunne bage noget brød.

Dengang kostede de ni dage, som konflikten fik lov til at løbe, inden Folketinget greb ind, godt 3,2 mio. tabte arbejdsdage med massive samfundsøkonomiske omkostninger til følge.

I 1998 stod industrien for hovedparten af de tabte arbejdsdage efterfulgt af byggeriet og transportområdet.

Som følge af at industrien allerede dengang var ganske internationaliseret, havde konflikten ifølge forskerne store økonomiske konsekvenser for de interne produktionskæder i mange virksomheder.

Siden 1998 er internationaliseringen kun blevet endnu mere udtalt og også hverdag i mange mindre og mellemstore danske virksomheder. Derfor vil en ny storkonflikt ifølge forskerne kunne medføre endnu større tab for virksomhederne end for 25 år siden.

»For rigtig mange danske virksomheder gælder det, at de er dybt inde i internationale produktionskæder, hvor det kan blive dyrt efter blot nogle få dage. Det gælder både, hvis virksomhederne ikke leverer som aftalt, men også fordi det kan gå ud over deres troværdighed som samarbejdspartner,« siger Søren Kaj Andersen.

Den helt store knast ved forhandlingsbordet bliver ifølge forskerne løn.

Den voldsomme inflation har gjort et betydeligt indhug i reallønnen, og samtidig har store lønmodtagergrupper kun fået meget lidt ud af de lokale lønforhandlinger, der ellers for mange har været aftalt i løbet af overenskomstperioden.

Det øger presset på fagbevægelsens topforhandlere for at hive solide lønstigninger ud af arbejdsgiverne, og udtalelser fra de økonomiske vismænd er også blevet bemærket i fagbevægelsen.

Vismændene forventer i deres seneste prognose for dansk økonomi lønstigninger på 5,2 pct. næste år. De mener, at det vil kunne ske uden at sætte gang i en såkaldt løn- og prisspiral, som mange økonomer frygter på grund af den høje inflation.

Samtidig kan fagbevægelsen pege på god konkurrenceevne og høj beskæftigelse.

Omvendt er der stor usikkerhed om den økonomiske udvikling og også om, hvor meget ledigheden vil stige næste år og måske også i 2024.

Arbejdsgiverne har dårlige erfaringer fra den private overenskomstfornyelse i 2007 at trække på. Året efter fulgte finanskrisen, og de aftalte lønstigninger viste sig at være dyre.

Hertil kommer ifølge forskerne usikkerhed om, hvordan regeringsforhandlingerne ender, om der kommer tiltag på f.eks. skatteområdet, der kan råde bod på faldende realløn, og om en ny regering holder fast i Socialdemokratiets valgløfte om at lægge 3 mia. kr. på bordet til et lønløft for offentligt ansatte på såkaldte kernevelfærdsområder.

Det bliver umuligt at sikre reallønnen på den korte bane med den inflation omkring de 10 pct., som vi ser nu, og derfor skal der noget andet til for at sikre et ja-flertal hos lønmodtagerne,«

Søren Kaj Andersen, centerleder, FAOS.

På grund af de mange usikkerhedsmomenter peger forskerne på, at det meget vel kan ende med nye overenskomster, hvis altså forhandlingerne lykkes, som kun løber i to år. Normalen ved overenskomstforhandlingerne i de senere år har været nye tre-årige overenskomstperioder.

Går forhandlingerne derimod i dørken, kan det ske af to årsager.

Den ene er, at det ikke lykkes Dansk Industri (DI) og forhandlingsfællesskabet CO-Industri anført af Dansk Metal og 3F at lande det såkaldte gennembrudsforlig, som de har mere eller mindre patent på.

Industrioverenskomsten dækker godt 230.000 lønmodtagere, og den er dermed ikke alene så langt den største. Den fastsætter også lønudviklingen på de mest konkurrenceudsatte private erhverv, som både arbejdsgivere og fagbevægelse er enige om skal sætte barren for lønudviklingen i Danmark.

Både DI og Metal er tilbageholdende med at kommentere de forestående forhandlinger, men Metal oplyser til Finans, at man deler opfattelsen af, at der venter de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år.

De to parter har tradition for at finde hinanden til sidst i et kompromis, men selv hvis det skulle lykkes, venter den næste forhindring.

»Jeg tror for så vidt nok, at industrien skal lande et forlig, men det er næsten den nemmeste af de to opgaver, som lønmodtagernes forhandlere står overfor. Bagefter venter afstemningen hos medlemmerne, og det kan blive langt sværere,« siger Laust Høgedahl.

En overenskomst skal nemlig også stemmes hjem.

Det betyder, at den enkelte lønmodtager bagefter skal lade sig overbevise om, at den lønstigning, som det er blevet til, trods alt er god nok, selv om den formentlig hverken overgår eller vil kunne matche de aktuelle inflationstal.

»Det bliver umuligt at sikre reallønnen på den korte bane med den inflation omkring de 10 pct., som vi ser nu, og derfor skal der noget andet til for at sikre et ja-flertal hos lønmodtagerne,« siger Søren Kaj Andersen.

Flere grupper i 3F har nærmest tradition for at stemme nej ved overenskomstfornyelserne, mens overenskomsterne alligevel er blevet stemt hjem i kraft af regler om sammenkædning og solide ja-flertal i industrien og hos HK.

Med andre ord bliver det ifølge forskerne sværere end det plejer, når forhandlerne sætter sig til bordet i januar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.