Fortsæt til indhold

Midtens dronning gjorde kur til flere og fik to mænd med hjem

Et politisk år præget af krig, minkkommission og folketingsvalg har givet plads til flere velkendte profiler på Christiansborg. Ikke alt gik efter planen, men Mette Frederiksen genvandt magten som statsminister.

Pressemøde på Marienborg. Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterer regeringsgrundlaget. Foto: Jens Dresling
Politik

Statsminister Mette Frederiksen var optimistisk, da hun tog hul på 2022:

»Må det blive lyst og fyldt med optimisme og handlekraft,« lød det i nytårstalen.

Sjældent har virkeligheden udviklet sig mere dystert end forudset: 54 dage efter at statsministeren glædede sig over, at dansk økonomi var bomstærk, og opsvinget skulle forlænges, angreb Rusland nabolandet Ukraine.

Mette Frederiksen, som havde lagt coronakrisen bag sig, trådte igen ind i rollen som kriseminister. Den 30. juni ramte Minkkommissionens rapport. Mette Frederiksen blev kritiseret for grov vildledning. Spørgsmålet, om hun kunne drages til ansvar, stod åbent. De Radikale svarede med både optimisme og handlekraft ved at kræve statsministerens afgang, dog senest ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

»Der er brug for ny luft – der er brug for at høre danskerne. Der er brug for en ny regering, der breder magten ud i stedet for at centrere den om sig selv,« skrev De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen på Facebook.

Også hun skulle erfare, at virkeligheden formede sig anderledes end forventet.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
FE-sagen
Folketingsvalg