Fagbevægelsen kræver betaling til danskerne for store bededag

Da statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede sit nye regeringsgrundlag og blev spurgt, om danskerne skal arbejde gratis på st. bededag, svarede hun hverken ja eller nej, men henviste til, at der krig i Europa, og at alle må bidrage.

Svaret falder til gengæld prompte hos flere af dem, der bliver centrale i forårets forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.

Formand for HK Privat, Simon Tøgern, kræver betaling.

»Der blev overenskomsterne lige 0,5 pct. dyrere. Det er tommelfingerreglen for, hvad en arbejdsdag koster, og hvis vi skal arbejde mere, skal vi selvfølgelig have penge for det. Sådan er det,« siger Simon Tøgern.

Regeringen planlægger at fremsætte forslag i Folketinget om at afskaffe st. bededag som en helligdag for på den måde at øge arbejdsudbuddet og øge det økonomiske råderum, så der bl.a. bliver råd til at fremrykke den planlagte investering i forsvaret på 18 mia. kr.

Men så let er det slet ikke, lyder det fra Simon Tøgern.

»I mange overenskomster er det direkte skrevet ind, hvilke dage, der er fridage, så medmindre regeringen vil til at blande sig politisk i overenskomsterne, og det kan jeg ikke forestille mig, så er st. bededag ikke det kvik-fix til at få råd til krudt og kugler, som nogen tror,« siger han.

Chefforhandler for de privatansatte, Metal-formand Claus Jensen, ønsker ikke at udtale sig om overenskomstforhold, men fra flere sider i fagbevægelsen har planerne om at afskaffe st. bededag fået en hård medfart.

Også formand for 3F Transport, Jan Villadsen, kræver kontant afregning for en arbejdsdag mere.

»Vores medlemmer kommer ikke til at arbejde gratis den dag. Selvfølgelig ikke. Vi har været løntilbageholdende lige siden finanskrisen, og derfor skal vi naturligvis ikke arbejde gratis,« siger han.

Tidligere overvismand Michael Svarer understreger, at pointen ved at afskaffe en fridag ikke består i, at folk arbejder gratis, men i at den samlede produktion øges.

»Hvis vi producerer noget mere, kan vi sælge noget mere og derved øge BNP og blive rigere som samfund. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at folk vil få løn for at arbejde noget mere, og det vil øge skatteindtægterne og bidrage yderligere til gevinsten ved en ekstra arbejdsdag. Men pointen er øget produktion,« siger han.

Adm. direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl, kalder det »afgørende« at øge arbejdsudbuddet, og han er parat til at drøfte, hvad der skal ske med lønnen, hvis st. bededag skal afskaffes.

»Det er selvfølgelig et emne, som vi skal forholde os til,« siger han.

Den nye beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sagde ved sin reception i Beskæftigelsesministeriet, at hun »glæder sig til at gå i dialog« med bl.a. fagbevægelsen om regeringens plan om at sløjfe en helligdag.

»Selvfølgelig er der også detaljer, hvor vi er nødt til at sidde omkring et bord og have papirerne foran os og dykke ned i, hvad der er den konkrete løsning. Og jeg kommer til at række ud til de parter, det her påvirker,« sagde hun uden at ville gå i detaljer.

Hun understregede, at forslaget skal ses i sammenhæng med det samlede regeringsgrundlag.

»For mig handler det om balance. Jeg synes, der er virkelig mange gode elementer i det regeringsgrundlag, der ligger, og jeg glæder mig til at tage fat på den samlede opgaveportefølje. Men jeg synes også, at det er vigtigt, at vi har et stærkt Forsvar i Danmark, og jeg synes også, det er vigtigt at passe på vores land i en tid med krig.«

Onsdag sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun blev spurgt til betaling for at arbejde en dag mere:

»Jeg synes personligt, det er relativt billigt sluppet for et land med krig på eget kontinent, at vi kan gøre mere af det, som vi skal i forsvarsalliancen og for danskernes sikkerhed, ved at afskaffe en helligdag. Så det gør vi altså med meget rank ryg og meget åbne øjne«.