De valgte en lystløgner. Og det sender signal om, hvor uforudsigelige de næste to år kan blive
Tirsdag træder USA's nye kongres sammen, og dermed lyder startskuddet til en ny svær tid for Biden, som de næste to år vil få såvel sin politik som sin familie kulegravet. Valget af en løgner symboliserer den nye æra.
Traditionen tro byder rutinen for USA’s nye kongres, der tirsdag træder sammen for første gang efter midtvejsvalget i november, på både bøn til de højere magter og nye kongresmedlemmers højtidelige aflæggelse af ed på, at de vil overholde forfatningen.
Men der hersker ingen tvivl om, at alle vil have blikket rettet mod særligt én af de nyvalgte, når han lægger hånden på bibelen. For han har vist sig at være en gigantisk løgner, der kaster en skygge over den nye kongres.

