Forsvarsministeriet får hård kritik for forsinkelse af brigade

Forsvarsministeriet modtager særdeles hård kritik på grund af forsinkelsen af 1. brigade, som er et centralt Nato-krav. Brigaden er også kendt som hærens knytnæve.

Ministeriet har hverken styr på fremdrift eller økonomi, fremgår det kritik fra Statsrevisorerne, som holder øje med, hvordan skatteborgernes penge bruges.

- Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i begrænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift, lyder det.

I kritikken konstateres det, at ministeriet ikke ved, hvordan cirka 4,4 mia. kr. til opbygning og indkøb er anvendt. Eller om pengene rækker.

Det har længe været kendt, at brigaden bliver forsinket, og Forsvaret har flere gange modtaget heftig kritik fra forsvarsalliancen Nato.

Et bredt politisk flertal har vedtaget at øge udgifterne markant til Forsvaret, der skal styrkes tidligere end hidtil planlagt. Derfor er det opsigtsvækkende, at kun et ud af syv aftalte initiativer bliver færdige til tiden.

Brigaden skal kunne indsættes med ugers varsel, men bliver ikke klar som lovet senest 1. januar 2024. Problemet er, at det ikke lader sig gøre at købe det aftalte udstyr til tiden, hvilket særligt gælder våben til luftforsvar mod droner, missiler og fly.

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af 4000 soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd.

I 2020 konstaterede Nato, at ”manglen på fremdrift siden seneste evaluering er bekymrende”.

Men de to tidligere forsvarsministre, Trine Bramsen (S) og Morten Bødskov (S), har ikke gjort nok for at skynde på processen ifølge Statsrevisorerne.

Trine Bramsen kaldte dengang kritikken fra Nato for ”ren politik”, og Materiel- og Indkøbsstyrelsen afviste kritikken. Mandag erkender ministeriet, at udfordringerne med fordel kunne ”være blevet erkendt tidligere”.

Statsrevisorerne retter også kritik mod den overordnede økonomistyring i Forsvarsministeriet, som ikke har ”levet op til grundlæggende og almindeligt udbredte principper for god statslig økonomistyring”.

- Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en økonomistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023, lyder det i beretningen.

Den kritisable økonomistyring kan have betydning for målet om at øge forsvarsudgifterne.

- Statsrevisorerne finder det bekymrende, at forsinkelser i materielinvesteringer kan have negative konsekvenser for Forsvarets operative kapaciteter og for Danmarks mål om at øge forsvarsudgifternes andel til to procent af bnp i 2033, lyder det videre.

Jakob Ellemann-Jensen (V) har været forsvarsminister siden regeringsdannelsen i december og lover bedring.

- Jeg ser på Rigsrevisionens kritik med stor alvor. For der skal selvfølgelig være fuldstændig vished om, hvordan vi i Forsvarsministeriet efterlever de målsætninger for Forsvaret, som vi har besluttet politisk, siger han i en skriftlig kommentar.

Rigsrevisionen begyndte selv på en undersøgelse, da det stod klart, at brigaden ikke ville stå klar. Grundet regeringsdannelsen bliver kritikken først offentliggjort nu.

De 19 caesar-haubitser er også særdeles forsinket og skulle have været klar i 2019. Ukraine har dog bedt om nogle af dem til at bekæmpe Rusland, hvilket ville medføre yderligere forsinkelser af 1. brigade.