• For abonnenter
Politik

Ny massiv våbenstøtte til Ukraine skaber dilemma

Dansk artillerisystem og britisk panser afdækker, at en ukrainsk sejr nu er vigtigere end egen forsvarsevne. Nye store donationer fra »sejrsskabende koalition« dækker over tysk ubeslutsomhed.

Artiklens øverste billede
Efter et indledende tak bad den ukrainske præsident de mange forsvarsministre – blandt andre USA's Lloyd Austin – på Ramstein-basen om at sende flere våben til Ukraine. Han satte både vestlige kampvogne, langtrækkende missiler og F-16-kampfly på forårets ønskeliste. Foto: Ukraines præsidentielle presseservice/Reuters
Jeppe Reedtz Husted Jyllands-Postens korrespondent
Jesper Kongstad International korrespondent

BRUXELLES/KØBENHAVN

Anskaffelsen af et nyt artillerisystem til det danske forsvar blev sat i gang i 2013. Men nu, 10 år senere, må den danske hær se i øjnene, at den aldrig får lov til at inkorporere de 19 fabriksnye Caesar-artilleripjecer. De sendes i stedet til fronten i Ukraine, og dermed udskydes opbygningen af den danske hærs rygrad, 1. brigade, de facto på ubestemt tid.

Også i Storbritannien, der i weekenden løftede sløret for en omfattende donation af bl.a. 14 kampvogne, 30 selvkørende artillerisystemer, hundredvis af pansrede køretøjer og mobile antiluftværn, melder forsvaret, at landets militære evne nu forringes.

Læs mere om

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Jeppe Reedtz Husted
Jyllands-Postens korrespondent
Jesper Kongstad
International korrespondent
Jesper Kongstad, f. 1968, er forsvars- og sikkerhedspolitisk reporter på Jyllands-Postens redaktion på Rådhuspladsen i København. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1997 og samme år ansat på Jyllands-Posten. Karrieren har bragt Jesper vidt omkring i både bladhuset og Europa. Gennem ni år - fra 2004 til 2013 - var han Jyllands-Postens udenrigskorrespondent i Bruxelles, hvor han arbejdede i hjertet af Europas politiske maskinrum med ansvar for dækningen af bl.a. EU, NATO, Benelux-landene, sikkerhedspolitik og international økonomi. Har bl.a. på nærmeste hold fulgt og dækket EU’s store østudvidelse, traktatslagsmål, forsøgene på at redde EU ud af finanskrisen, Foghs år som Nato-chef og den langvarige krig i Afghanistan. I 2013 vendte Jesper tilbage til Danmark, i første omgang som erhvervspolitisk reporter, men i 2014 gik turen atter til Christiansborg, hvor Jesper også tidligere arbejdede som politisk reporter fra 2002 til 2004. Karrieren blev i sin tid indledt i 1997 på JP København. Fra 1998-2002 var Jesper erhvervs- og finansreporter i det daværende bladhus på Kongens Nytorv i København. Har tidligere studeret økonomi på Syddansk Universitet og er student fra Nordfyns Gymnasium. Privat er Jesper gift og har tre børn.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.