• Opdateret 07/02/2023 kl. 10:54
Politik

Over 5000 er døde efter mandagens voldsomme jordskælv

3419 er døde i Tyrkiet, og 1602 er omkommet i Syrien efter mandagens jordskælv. Begge tal ventes at stige.

Artiklens øverste billede
Syriske redningsarbejdere i Samarda. Foto: AAREF WATAD / AFP)

Over 5000 personer har mistet livet i Tyrkiet og Syrien som følge af mandagens voldsomme jordskælv.

Det står klart, efter at landene tirsdag formiddag har opdateret dødstallene.

I Tyrkiet siger vicepræsident Fuat Oktay, at 3419 personer er døde. Han tilføjer, at redningsarbejdet besværliggøres af det kolde vejr.

Mindst 1602 personer er døde i Syrien. 

Det statslige nyhedsbureau Sana oplyser, at mindst 802 personer er døde i de regeringskontrollerede områder Aleppo, Latakia, Hama, Idlib og Tartous.

Mindst 790 personer er døde i Syriens oprørskontrollerede områder. Det oplyser hjælpeorganisationen De Hvide Hjelme.

Sammenlagt har mindst 5021 personer mistet livet i de to lande. Tallene fra begge lande ventes at stige.

Mandagens jordskælv fandt sted mellem de tyrkiske byer Gaziantep og Osmaniye - cirka 50 kilometer fra den syriske grænse. 

Det skete 17,9 kilometer under jordens overflade.

Skælvet havde en beregnet størrelse på 7,8 og var et af de kraftigste, som har ramt området i mindst et århundrede.

Tyrkiet blev i 1939 også ramt af et voldsomt jordskælv med en styrke på 7,8. Det ramte ved byen Erzincan, og cirka 32.700 mennesker omkom.

Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har kaldt mandagens jordskælv for den største naturkatastrofe i landet siden tragedien i 1939.

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse, der monitorerer jordskælv på verdensplan, betegner jordskælv med en styrke på omkring 7 som store jordskælv, der både kan koste menneskeliv og forårsage store ødelæggelser.

Alle jordskælv med en styrke på over 8 betragtes som svært ødelæggende med både voldsom materiel skade og mange ofre. 

Der er kun registreret fem jordskælv med en styrke på 9 eller mere i historien. Det kraftigste var på 9,5 i Chile i 1960. 

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.