Fortsæt til indhold

Panik og flere dræbte efter nyt jordskælv i Tyrkiet: Men én by er gået fri

Mens jordskælvene har skabt død og ødelæggelse i de fleste andre byer, er Erzin sluppet næsten uskadt igennem rystelserne. Hvorfor?

En mand kigger ud over bygningerne i byen Erzin. Byen er sluppet næsten uskadt igennem jordskælvene, der har jævnet andre byer i regionen helt eller delvist med jorden. Foto: Bulent Kilic/AFP
Politik

ISTANBUL

Et nyt stort jordskælv på styrke 6,3 i grænseregionen mellem det sydlige Tyrkiet og det nordvestlige Syrien udløste mandag aften panik blandt de overlevende og dræbte seks personer. Igen blev flere mennesker fanget under sammenstyrtede bygninger.

Det skete, blot to uger efter at et andet voldsomt skælv på 7,8 fik titusinder af bygninger til at styrte i grus eller slå revner, hvilket foreløbigt har kostet flere end 47.000 mennesker livet. Det er den mest dødelige katastrofe i nyere tyrkisk historie.

Men mens frygten for nye rystelser og den konstante strøm af mindre efterskælv har fået millioner af tyrkere i de 10 jordskælvsramte regioner til sove i telte, under åben himmel eller flygte til andre dele af landet, er en lille by på bemærkelsesværdig vis gået nærmest fri.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Jordskælv i Tyrkiet