Afskaffelse af seniorjob kan koste seniorer 1,2 mio. kr.

Regeringens plan om at afskaffe retten til seniorjob kan koste hver enkelt af de omkring 250.000 danskere, som betaler ind til efterløn, godt 1,2 mio. kr. – eller i værste fald endnu mere.

Det viser beregninger, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har lavet for Finans.

Hvis man betaler ind til efterlønsordningen, har man i dag ret til at få et seniorjob hos sin kommune til en overenskomstmæssig løn i de sidste fem år frem til efterlønsalderen, hvis man mister sit job og ender med at gå ledig så længe, at man ikke længere kan få dagpenge.

Alternativet til dagpenge er kontanthjælp, men kontanthjælpssatsen for ikke-forsøgere over 30 år er så meget lavere end den overenskomstmæssige løn i et gennemsnitligt seniorjob, at det over de fem år, man kan være i seniorjob, ifølge beregningerne fra FH svarer til et tab på 1,2 mio. kr.

Man kan dog også risikere slet ikke at kunne få kontanthjælp, hvis man er gift, for så har ens ægtefælle forsørgerpligt. I så fald vil prisen være 1,9 mio. kr.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere på et samråd i Folketinget afvist, at afskaffelse af retten til seniorjob skulle være en forringelse af efterlønsordningen. Det holder hun i et skriftligt svar til Finans fast i med henvisning til, at de, der ikke længere vil kunne få seniorjob, stadig kan gå på efterløn.

Den forklaring køber FH-formand Lizette Risgaard ikke. Hun sammenligner seniorjobbet med en brandforsikring, som man har tegnet sammen med indbetalingen til efterløn.

»Selvfølgelig er det en svækkelse af efterlønsordningen. Seniorjobbet har været en selvstændig gulerod for mange, der betaler ind til efterløn, fordi man har været beskyttet mod økonomisk deroute. Og at sige at folk bare kan gå på efterløn, går jo direkte imod regeringens højtelskede arbejdsudbud,« siger Lizette Risgaard.

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) giver ikke meget for ministerens forklaring.

»Hun løber om hjørner med sandheden. Enhver med øjne i hovedet kan se, at det er en indlysende forringelse af efterlønsordningen,« siger han.

Også Dansk Folkeparti skælder ud over regeringens plan om at afskaffe retten til seniorjob, mens Konservative synes, at det er en god idé.

Ane Halsboe-Jørgensen begrunder afskaffelse af seniorjob med økonomi.

»Seniorjobordningen er et område, hvor vi mener, at de offentlige midler kan bruges bedre – og hvor vi samtidig kan sikre, at flere får ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne understrege, at afskaffelsen af seniorjobordningen ikke i sig selv fratager nogen retten til efterløn,« siger hun i det skriftlige svar til Finans.

Professor Per H. Jensen, der forsker i ældre på arbejdsmarkedet for Aalborg Universitet, konstaterer, at det vil stille de ældre ringere, hvis seniorjobbet fjernes. 

»De har ikke ret til dagpenge, og det er meget lidt sandsynligt, at de bare kan gå ud at finde et arbejde. Dermed er hovedparten formentlig henvist til kontanthjælp,« siger han.