Regeringen vil give en hjælpende hånd til fagbevægelsen

Oven på balladen om afskaffelse af store bededag er regeringen klar med et lovforslag, der skal komme fagbevægelsen i møde og hjælpe med at holde på medlemmerne.

Regeringen vil forhøje skattefradraget for fagligt kontingent, så det for mange reelt bliver billigere at være med i en fagforening.

Samtidig skal nye fradragsregler for lønforsikring sætte hegnspæle rundt om den solidariske finansieringsmodel bag dagpengeforsikringen i a-kasserne.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) understreger, at stærke fagforeninger og en høj organisationsgrad blandt lønmodtagerne er afgørende for det danske samfund.

»Vi gør det for at styrke den danske model, og så er det selvfølgelig også en skattelettelse til mange danskere. Den danske model er afhængig af en høj organisationsgrad hos både fagforeningerne og arbejdsgiverne. Her giver vi en hjælpende hånd,« siger han.

Konkret vil regeringen hæve fradraget for fagligt kontingent fra 6.000 kr. om året til 7.000 kr. om året.

For lønsikringer skal det fremover gælde, at fradragsretten for private lønforsikringer bliver gjort betinget af, at man også betaler ind til en a-kasse. Lovforslaget skal gælde fra 1. januar næste år.

HK-formand Anja C. Jensen glæder sig over tiltagene fra regeringen. 

»Det kan være et plaster på såret for nogle af dem, der lige nu sidder rigtig hårdt i det, og så er det selvfølgelig også en anerkendelse af fagforeningernes rolle i den danske model og af, hvor vigtigt det er med stærke fagforeninger,« siger hun.

Der er dog på ingen måde tale om et plaster på såret til fagbevægelsen oven på balladen om store bededag, understreger hun.

»Hvis regeringen troede det, så sidder den i hvert fald med en lidt anden kugleramme end mig,« siger Anja C. Jensen.

Næsten 400.000 lønmodtagere har i dag en lønforsikring. Tilbage i 2006 gjaldt det under 100.000 lønmodtagere, men særligt siden 2011 er antallet af danskere med en lønforsikring vokset.

Typisk er en lønforsikring et tillægsprodukt til medlemskabet af en a-kasse, som sikrer, at man som ledig får et beløb fra forsikringen udbetalt oveni dagpengesatsen på godt 19.000 kr. om måneden. Dagpengene i sig selv kræver, at man er med i en a-kasse.

I 2019 vakte fagforeningen ASE, der står uden for den traditionelle fagbevægelse, ramaskrig både politisk og i fagbevægelsen ved at tilbyde en ny type lønforsikring, som ikke krævede medlemskab af en a-kasse.

ASE’s tilbud lød på, at nøje udvalgte grupper af op imod 250.000 lønmodtagere med meget lav ledighed, som f.eks. sygeplejersker, lærere, økonomer, læger og jurister, kunne forsikre sig til at få 11.000 kr. mere om måneden end dagpengesatsen, hvis de skulle blive ledige, men helt uden at de behøvede at betale ind til et a-kassemedlemskab.

Tilbuddet fra ASE blev set som en potentiel trussel mod hele den solidariske dagpengeforsikring via a-kasserne, fordi finansieringen ville falde fra hinanden, hvis de grupper, som man populært sagt kunne kalde systemets cash cows, blev lokket af tilbuddet fra ASE eller andre, som kunne finde på at tilbyde det samme.