Politik

Region får lov til at bruge 454 millioner ekstra på supersygehus

I december oplyste Region Syddanmark, at supersygehus i Odense bliver en halv milliard dyrere og forsinket.

Artiklens øverste billede
Byggeriet af det nye OUH i Odense er fortsat i gang. De første patienter kan behandles i slutningen af 2025 eller i foråret 2026. Oprindeligt var afleveringstidspunktet sat til efteråret 2023. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Region Syddanmark har fået grønt lys af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at bruge 454 millioner kroner ekstra på byggeriet af det nye universitetshospital i Odense.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse onsdag aften.

I december sidste år blev det meddelt, at det nye supersygehus ville blive forsinket med et år. Det ville også blive over en halv milliard kroner dyrere, lød det.

Derfor gik regionen i dialog med ministeriet om, hvordan man skulle finde det ekstra beløb.

Nu har regionen så fået lov til at udvide budgetrammen. Dermed bliver den samlede pris på lidt over 8,2 milliarder kroner.

Med udvidelsen af budgetrammen kan regionen hente millionerne ved enten at låne pengene eller hente dem i regionens egen kasse, skriver regionen.

Ifølge regionen skal årsagerne til merudgiften findes i inflation og afledte konsekvenser af covid-19 og krigen i Ukraine.

Alt sammen udefrakommende forhold, som Region Syddanmark ”ikke har haft en jordisk chance for at forudse”, siger fungerende regionsrådsformand Bo Libergren (V) i pressemeddelelsen.

- Vi er glade for, at vi får lov til at finansiere udvidelsen af rammen for byggeriet uden at belaste regionernes øvrige anlægs- og driftsbudgetter.

- Vi vil nu tilrettelægge en proces, hvor vi i regionsrådet afgør, hvordan finansieringen præcis bliver, lyder det.

De mange ekstra millioner handler ifølge regionen om det, de kalder en ”indekseringsudfordring”.

Den er skabt af, at ”prisreguleringen fra statens side til sygehusbyggeriet langt fra følger den faktiske prisudvikling”, lyder det.

Dertil kommer ekstraudgifter til blandt andet projektorganisation som følge af forsinkelsen og til strøm til byggeriet som følge af højere energipriser.

Ministeriet meddeler, at der vil blive ført skærpet tilsyn med byggeriet af det nye hospital.

Snart bliver regionen indkaldt til et møde, hvor rammerne for tilsynet skal aftales.

Region Syddanmark forventer, at de første patienter kan rykke ind sidst i 2025. Alternativt i foråret 2026.

Det nye supersygehus bliver efter planen Danmarks største nybyggede sygehus. Det kaldes også Nyt OUH, da det skal erstatte det nuværende hospital.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.