Politik

Topembedsmand i EU omplaceres efter betalte rejser til Qatar

Efter gratis business-ture til Qatar er det slut for Henrik Hololei som toptransportembedsmand i EU.

Generaldirektøren for EU-Kommissionens transportafdeling, Henrik Hololei, omplaceres til en anden afdeling. 

Det oplyser en talsperson onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters. 

Omplaceringen sker efter en sag om betalte ture til Qatar.

Mediet Politico har beskrevet, at embedsmanden ni gange har fløjet gratis på business til Qatar mellem 2015 og 2021. 

Flere af rejserne har angiveligt været betalt af den qatarske regering eller af organisationer tæt på regeringen.

Derudover foregik flere af rejserne, mens EU-Kommissionen forhandlede med Qatar om en større luftfartsaftale.

En intern undersøgelse af Hololeis ageren er nu i gang.

Men topembedsmanden bliver altså ikke siddende på sin post som generaldirektør for Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport.

- På hans anmodning har kollegiet (af kommissærer, red.) besluttet at udpege Henrik Hololei, som er generaldirektør for mobilitet og transport, til en stilling som rådgiver i Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde fra første april, siger EU-talsperson Eric Mamer ifølge Reuters.

Ifølge Politico får han ikke ledelsesansvar.

Blandt i lyset af en verserende korruptionsskandale i Europa-Parlamentet har EU-ombudsmand Emily O’Reilly bedt kommissionsformand Ursula von der Leyen om en udtalelse om rejserne.

Ombudsmanden gik også ind i sagen på grund af forhandlingerne med Qatar.

Kommissionen udtalte, at rejserne var tilladte, da Hololei ikke var del af forhandlingsholdet. Der blev derfor ikke fundet interessekonflikter.

Kommissionen meddelte også, at den nu ser nærmere på sine retningslinjer.

I skandalen i EU-Parlamentet er flere parlamentarikere anholdt og sigtet. De er mistænkt for at have taget i mod penge fra Qatar i bytte for indflydelse. Qatar har afvist at have gjort noget forkert.

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.