Regeringen vil formalisere samarbejde med arbejdsmarkedets parter
Holdbare svar på udfordringer om tilbagetrækning og mangel på arbejdskraft findes i trepart, mener regeringen.
Regeringen lægger op til at skabe et formaliseret samarbejde mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere.
Kort før 1. maj-talerne skriver Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V) i en kronik i Politiken om de succesrige overenskomstforhandlinger, der blev landet trods svære betingelser:
- Derfor er det værd at overveje, om der ikke er grobund for et mere formaliseret samarbejde mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere.
Udmeldingen kommer, få måneder efter at regeringen satte forholdet til fagbevægelsen i brand med afskaffelsen af store bededag og hældte yderligere benzin på bålet ved at afvise en trepartsforhandling om samme.
De tre partier i regeringen følger med kronikken op på en enkeltstående sætning i regeringsgrundlaget fra 14. december 2022.
Heri skrev Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre uden at uddybe det videre, at regeringen vil:
”Tage initiativ til en permanent trepartsinstitution, der skal fremme et kontinuerligt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter, som løbende følger op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger.”
Regeringen vil inden sommerferien invitere arbejdsmarkedets parter til et møde om at etablere en permanent trepartsinstitution.
I modsætning til meldingen om afskaffelse af store bededag, så tog hele fagbevægelsen - og arbejdsgiverne - godt imod regeringens initiativ om en permanent institution, hvor den danske models tre parter samles.
Det er ikke mindst mangel på arbejdskraft, der er udpeget som den altoverskyggende udfordring i de kommende år, som en trepartsinstitution skal sikre holdbare løsninger på.
Der er, skriver de, brug for flere faglærte, og der skal tiltrækkes international arbejdskraft.
- Manglen på arbejdskraft bliver kun værre i de kommende årtier. Kig bare på tallene for, hvor mange flere der går på pension, og hvor mange flere børn der får behov for pasning og omsorg.
- Vores samfund har brug for, at vi skaber mere arbejdskraft til det private arbejdsmarked og det offentlige.
Frederiksen, Rasmussen og Poulsen henviser til ”Fælleserklæringen” fra 1987. I den blev arbejdsmarkedets parter enige om at øge de private opsparinger gennem ordninger for arbejdsmarkedspensioner.
- Det gør ikke, at man kan leve som grever og baroner, efter at man er stoppet med at arbejde. Men det gør, at stadig flere pensionister kan opretholde en pæn levestandard, der minder om den øvrige befolknings.
- Aftalen dengang var udtryk for en ansvarlighed, som vi alle bør prise os lykkelige over.
Se bare til Frankrig, påpeger de, hvor en beslutning om senere pensionsalder har udløst stor vrede i befolkningen.
De tre partispidser mener, at ”eftertiden må vurdere”, om de kommende beslutninger kan måle sig med andre store beslutninger på en historisk skala.
- At afskaffe store bededag rækker næppe i den henseende, skriver de om den upopulære beslutning.
