Dansk donation skal hjælpe Ukraine med at gennembryde det mest komplekse forsvar set i årtier
Danmarks hidtil største donationspakke til Ukraine indeholder ifølge en ekspert essentielle brikker, der kræves for at gennemføre en forventet stor modoffensiv. Satellitbilleder viser imidlertid, at opgaven ikke bliver nem. Ukrainerne skal trænge igennem en massiv russisk befæstning af historiske dimensioner.
Et bredt politisk flertal har tirsdag bakket op om at sende den hidtil største donationspakke fra Danmark til Ukraine. Det fortalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.
Pakkens indhold til en værdi af 1,7 mia. kr. indeholder ifølge en ekspert materiel, der egner sig til et specifikt formål.
At trænge frem over de russiske forsvarslinjer.

