Marokko, Qatar og Jordan betalte hotelovernatninger for EU-topfolk
Udenlandske regeringer har betalt for hotelophold til flere EU-kommissærer under tjenesterejser i Mellemøsten. »Diplomatisk gæstfrihed,« lyder forklaringen.
BRUXELLES
Syv af Magrethes Vestagers kollegaer i Europa-Kommissionen har accepteret at få omkostningerne for hotelophold dækket af regeringer fra tredjelande som Qatar, Marokko og Jordan.
Det viser en gennemgang af alle 27 EU-kommissærers tjenesterejser igennem de seneste tre år foretaget af mediet Politico.
Blandt andet modtog EU’s spanske udenrigschef, Josep Borrel, ved fire lejligheder gratis hotelophold i forbindelse med rejser uden for unionen.

