Coronaledigheden er et lukket kapitel
45.000 danskere mellem 30 og 55 år blev fyret, da coronakrisen ramte i foråret 2020. Nu er coronaledigheden væk, konkluderer en stor analyse, der har fulgt skæbnen på arbejdsmarkedet for hver enkelt af de mange fyrede.
For nogle har det været sværere end for andre at komme tilbage i job, men ledighedskøen efter corona er nu reelt væk.
Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en stor analyse, hvor AE ned på anonymiseret cpr-nummer niveau har fulgt hver enkelt af de godt 45.000 danskere mellem 30 og 55 år, der blev fyret, da coronakrisen ramte i foråret 2020.
Fire ud af fem coronaledige er tilbage i job, og beskæftigelsen er nu næsten på niveau med beskæftigelsen for de 30-55 årige, der beholdt jobbet, da coronakrisen ramte.
»Coronaledigheden er et lukket kapitel. Der vil altid være lidt forskel, når man sammenligner, for mange af de fyrede var f.eks. bygningsarbejdere og ufaglærte, som typisk har flere kortere ledighedsperioder, men forskellen er så lille nu, at det er så godt, som det bliver,« siger chefanalytiker Emilie Agner Damm (AE).
For de coronaledige 30-55 årige ligger beskæftigelsen på 78 pct., mens den for jævnaldrende, som beholdt deres job i foråret 2020, ligger på 89 pct.
AE foretog en tilsvarende analyse ned på cpr-nummer ved juletid i 2021. Dengang var hver tredje af de coronaledige stadig uden job, og det så særligt slemt ud for de danskere over 60 år, som var blevet fyret i forbindelse med pandemiens indtog.
Men også de ældre er tilbage på arbejdsmarkedet. For de coronaledige over 55 år ligger beskæftigelsen på 73 pct.
»For de +55-årige er underbeskæftigelsen ikke større end for de 30-55-årige. Jeg synes på baggrund af tallene, at det er rimeligt at konkludere, at de gode tider på arbejdsmarkedet har hjulpet de coronaledige godt videre,« siger Emilie Agner Damm.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over tallene.
»Coronakrisen var en svær tid for mange, og derfor er det virkelig helt ufatteligt glædeligt. Det sætter samtidig en tyk streg under, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter gjorde det rigtige ved at føre en krisepolitik, hvor vi investerede i mennesker og holdt hånden under arbejdsmarkedet,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Hun medgiver, at gode tider i dansk økonomi i sig selv også er del af forklaringen.
»Der er rigtig meget gang i hjulene, så det hører også med, men når man ser ud over Europa er billedet bare, at det har betydet noget, at vi denne gang - modsat finanskrisen - valgte at investere os ud af krisen og ikke fik slået et nær så dybt hul i beskæftigelsen,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
