Regeringen vil lade svendebrev give direkte adgang til universitetet

Slut med krav om studenterkursus, supplerende kurser og andre adgangskrav til folk med svendebrev, der finder ud af, at de gerne vil læse videre til f.eks. arkitekt eller ingeniør.

En erhvervsfaglig uddannelse skal i sig selv være adgangsgivende til en videregående uddannelse på samme måde, som studentereksamen i dag er adgangsbilletten.

Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

»Jeg vil gerne åbne en motorvej fra erhvervsuddannelserne ind på de videregående uddannelser, på samme måde som der i dag er en motorvej fra gymnasiet. Man skal ikke risikere at lukke døre for sig selv, hvis man vælger en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet. I dag kan en student med fransk på A-niveau komme direkte på maskinmesterskole, mens en smed skal tage supplerende kurser,« siger Mattias Tesfaye.

Han understreger, at et hvilket som helst svendebrev ikke skal give generel adgang til alle videregående uddannelser, men at relevante faglærte uddannelser skal være adgangsgivende i sig selv til udvalgte såvel lange som mellemlange videregående uddannelser på universiteterne og på professionshøjskoler som f.eks. lærerseminarier, sygeplejeskoler og maskinmesterskoler.

Formålet er at få langt flere til at tage en erhvervsuddannelse og vende en årelang udvikling, hvor stadig flere unge vælger gymnasiet og trodser politiske målsætninger om at få flere ind på erhvervsuddannelserne.

Samtidig vil flere studerende med håndværkerbaggrund også kunne være et plus for de videregående uddannelser i sig selv, mener Mattias Tesfaye.

»Det er fint nok, at der sidder en hel masse unge kvinder med høje snit og orden i penalhuset på arkitektskolen, men måske gjorde det heller ikke noget, at der kom nogle stykker ind på holdet, som havde været fem år på en byggeplads og kendte noget til betydningen af materialevalg og årstidernes skiften,« siger han.

Samtidig med direkte adgang til en videregående uddannelse er regeringen også parat med en stor pose penge til erhvervsuddannelserne. Både skolerne, eleverne, fagbevægelsen og erhvervslivet har i flere år råbt på investeringer i både udstyr og lærerkræfter, hvis det skal lykkes at skaffe de tusindvis af faglærte, som mangler i både den offentlige og private sektor.

I valgkampen lovede Socialdemokratiet og Venstre henholdsvis godt 500 mio. kr. årligt og 400 mio. kr. årligt til erhvervsskolerne, uden at pengene dog endnu er faldet. Men det sker med den kommende finanslov, lover Mattias Tesfaye nu. Han vil ikke sætte beløb på, men siger:

»Vi skal nok indfri, hvad vi sagde i valgkampen. Hvis vi ikke knækker kurven nu og lykkes med at uddanne mange flere faglærte end de 27.000, som det blev til sidste år, kan vi ikke levere den nødvendige ældrepleje, og så bliver den grønne omstilling kun snak,« siger Mattias Tesfaye.

Forbundssekretær Kasper Palm fra fagforeningen Dansk Metal, der repræsenterer over 100.000 medlemmer, der arbejder med håndværk, teknik, mekanik og it, er overbevist om, at ligestilling af et svendebrev med en studentereksamen vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet.

»Signalværdien i at sige, at vi reserverer nogle plads til folk med en erhvervsuddannelse er meget vigtig. Det viser de unge, at erhvervsuddannelserne ikke er lukket vej,« siger han.

Kasper Palm mener dog, at det også er nødvendigt at dimensionere gymnasiet og via højere karakterkrav få flere unge over på erhvervsuddannelserne.

Løftet om flere penge til erhvervsskolerne er han afventende overfor.

»Jeg vil se det, før jeg tror på det, men hvis der for alvor kommer penge nu, er jeg abnormt lykkelig,« siger Kasper Palm.

Fra universitetsrektorernes forening, Danske Universiteter, lyder det, at kravene til de studerende ikke må blive sænket.

Universiteterne går dog gerne i dialog med regeringen om at få flere med en erhvervsuddannelse ind på universiteterne, understreger direktør Jesper Langergaard i et skriftligt svar til Finans.

»Vi kender ikke forslaget i detaljer, men det er dog afgørende, at vi ikke sænker kravene til de studerende. Der er hård konkurrence om pladserne på mange af universiteternes uddannelser, og uanset baggrund skal nye studerende fortsat leve op til krav om eksempelvis niveauer i relevante fag,« siger Jesper Langergaard.

En undersøgelse fra evalueringsinstituttet EVA viste i 2019, at to af de væsentligste grunde til, at unge fravælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen er, at de ikke føler sig klar til at vælge en bestemt faglig retning, og at mulighederne for at videreuddanne sig med en erhvervsuddannelse efter deres opfattelse er ringe.