Her er 10 centrale nedslag i finanslovsudspillet for 2024

Lille forhandlingsreserve

Flertalsregeringen må med finanslovsudspillet siges at have brugt næsten hver en krone på forhånd. Der er nemlig ikke særligt mange håndøre at rutte med for de andre partier, der nu inviteres med til forhandlingsbordet om en finanslovsaftale.

Faktisk er den såkaldte forhandlingsreserve - altså det beløb, der ikke er øremærket tiltag endnu - bemærkelsesværdig lille.

I finanslovsudspillene for 2016 var reserven 1,7 mia. kr, for 2018 2,5 mia. kr., for 2022 1,2 mia. kr. I det nuværende udspil er den på 500 mio. kr.

Seniorpension forringes

Det skulle være lettere at blive tilkendt den såkaldte seniorpension, hvis man gennem et langt arbejdsliv var blevet nedslidt.

I dag er reglerne sådan, at man har ret til seniorpension, hvis man er så nedslidt, at man højest kan arbejde 15 timer.

Det loft ville regeringen oprindeligt egentlig hæve til 18 timer, så folk, der kan arbejde 16, 17 eller 18 timer om ugen, også kunne omfattes af ordningen. Men med finansloven aflyses det tiltag nu.

Det kan du læse meget mere om lige her.

Økonomisk råderum opjusteres

Finansministeriets økonomer har atter lavet en hovedrengøring af kistebunden i dansk økonomi, og her er endnu engang dukket milliarder op, som vi ikke vidste, vi havde. Helt præcist 4 mia. kr.

Med finansloven opjusteres det såkaldte økonomiske råderum nemlig. Det kunne Børsen allerede fortælle onsdag, men nu får vi med finanslovsudspillet altså syn for sagen.

Opjusteringen skyldes, at forventningerne til stigningen i Danmarks bruttonationalprodukt er opjusteret.

Onsdag bragte Jyllands-Posten et interview med den profilerede økonom Nina Smith - og hun er ikke enig i Finansministeriets beregninger for Danmarks fremtidige økonomi. Læs interviewet her.

Ny bandepakke

Og nu til de mere konkrete tiltag.

Timingen må siges at være passende, efter en uge, hvor en voldsom skudepisode på Christiania, der kostede et bandemedlem livet, atter satte fokus på bandekonflikterne.

I udspillet vil regeringen igangsætte initiativer, der skal tage bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet, skærpe indsatsen mod brugen af våben, samt gøre op med bandernes økonomiske kriminalitet. I alt afsættes en reserve på ca. 100 mio. kr. i 2024 og ca. 150 mio. kr. årligt i 2025-2027. Partierne vil blive indkaldt til forhandlinger om den nye pakke.

Farvel til naturgas

Endnu flere danskere kan nu se frem til at få tilskud til at skifte deres naturgasfyr ud med en alternativ varmekilde som eksempelvis en varmepumpe.

Regeringen foreslår at tilføre yderligere 100 mio. kr. i 2024 og 2025 samt 40 mio. kr. i 2026 til den såkaldte afkoblingsordning. Ifølge udspillet betyder det, at puljen vil blive fordoblet i 2024 og 2025, og det vil medføre, at dobbelt så mange husstande kan få støtte.

1-1-2 for psykisk syge

Efter hændelser som skyderiet i Fields’, hvor en psykisk syg mand dræbte tre personer efter forgæves at have ringet til en psykiatrisk hjælpelinje, er regeringen med sit udspil klar med en ny akuttelefon som pendant til 1-1-2, der skal være åben døgnet rundt hver dag. Det fortalte sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Politiken.

Initiativet er en udløber af det samlede løft i udspillet på 3,2 mia til psykiatri frem mod 2030, som regeringen lægger op til. Pengene kommer oveni allerede afsatte midler, således at der fra 2020 til 2030 samlet set vil blive afsat 4,3 mia. kr. yderligere årligt.

Danmark skal være VM-vært

Står det til regeringen skal Danmark de kommende år tage imod verdensstjerner som Jonas Vingegaard og Tadej Pogarcar, når vi, hvis det lykkes at vinde værtsskabet, skal huse store sportsevent som VM i landevejscykling og også et World Tour-løb i København. For at sikre værtsskaberne afsætter regeringen ca. 80 mio. kr. over perioden 2025-2029.

Styrke landdistrikter

Regeringen ønsker at »sikre et sammenhængende Danmark i geografisk balance.«

Derfor vil regeringen afsætte en reserve på 250 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til initiativer målrettet landdistriktsområdet. Pengene skal bl.a. gå til et forhøjet befordringsfradag for borgere, der pendler fra yderkommunerne.

Her kan du læse mere om, hvor stor en skattelettelse, du kan have i sigte.

Milliarder til diplomati

I en tid præget af krigen i Ukraine ønsker regeringen at styrke Udenrigstjenesten og det danske diplomati »for at fremme Danmarks stemme globalt.« Derfor afsætter regeringen med finanslovforslaget ca. 500 mio. kr. i 2024, ca. 600 mio. kr. i 2025, ca. 700 mio. kr. i 2026 og ca. 800 mio. kr. i 2027 ud over det hidtil budgetterede til Udenrigstjenestens arbejde

Erhvervsuddannelser skal løftes

Regeringen ønsker at give erhvervsuddannelserne »et betydeligt løft.« Derfor afsætter regeringen i alt 0,3 mia. kr. i 2024 stigende til 0,5 mia. kr. i 2026 og frem til erhvervsuddannelserne. Pengene skal bl.a. »opretholde et solidt økonomisk grundlag for erhvervsskolerne.«

Der er samlet tale om ca. 0,3 mia. kr. i 2024, ca. 0,7 mia. kr. i 2025, ca. 0,8 mia. kr. i 2026 stigende til ca. 0,9 mia. kr. årligt fra 2030.