»Superstjerner« styrer dansk økonomi: En håndfuld virksomheder kan afgøre om vi får en krise eller ej

Investeringerne i næste års finanslov hviler på indtægterne fra en dansk økonomi, som regeringen torsdag betegnede som «bomstærk.«

Man løftede bl.a. for anden gang i år det såkaldte økonomiske råderum, så der nu er endnu flere penge for politikerne at bruge.

Men bag glansbilledet lurer den virkelighed, at en meget lille gruppe kæmpestore virksomheder står for en stadig større andel af værditilvæksten. Det gælder virksomheder som Novo Nordisk, Grundfos, Danfoss og Lego.

Skulle nogle af de virksomheder vælge at flytte eller komme i problemer, kan det få store konsekvenser for dansk økonomi, vurderer landets største erhvervsorganisation, DI.

»Når vi taler om, at der tilsyneladende bare bliver ved med at dumpe penge ind på kontoen, er det vigtigt at have for øje, at det i stadig stigende grad er en lille gruppe store virksomheder, der står for værditilvæksten i samfundet. Sandheden bag de flotte nøgletal for dansk økonomi er, at det går så godt, fordi disse virksomheder har valgt at have deres forskning og udvikling her og betale deres skat i Danmark. Uden dem ville det hurtigt se anderledes ud,« siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør i DI.

Regeringen har fordoblet væksten i sin nye prognose og nedtonet risikoen for kriser, bl.a. fordi økonomien har klaret sig langt bedre end ventet i år.

Men fremgangen i år skyldes i stor udstrækning en eksplosion i salget i medicinalsektoren og i særdeleshed hos Novo Nordisk.

Medicinalindustriens produktion steg således med hele 45,1 pct. i december sammenlignet med november. Ser man bort fra medicinalindustrien, faldt produktionen ifølge regeringen i den resterende industri med 0,6 pct.

Udviklingen løftede væksttallene for fjerde kvartal 2022 til 0,9 pct.

Ser man bort fra fremgangen i industrien, faldt bruttonationalproduktet (bnp) ifølge Økonomiministeriet med ca. 0,5 pct.

Hvis man renser tallene for medicinalsektoren, ville økonomiens samlede værdiskabelse ifølge Økonomiministeriet have stået stille siden slutningen af 2021.

»Det ville ikke være nær så glansfyldt, hvis man tager Novo Nordisk ud af ligningen. Men heldigvis er Novo Nordisk i ligningen. Det skal vi være glade for, og det skal vi sikre os, at de bliver ved med at være,« siger økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Medicinalsektorens andel af hele økonomiens bruttoværditilvækst er steget fra 1,5 pct. i 2000 til 4,1 pct. i 2021, viser tal fra Økonomiministeriet.

Det er dog blot en lille del af en global tendens, hvor såkaldte »superstjernevirksomheder« fylder mere og mere, specielt i mindre lande som Danmark, lyder det fra Philipp Schrøder, professor i international økonomi på Aarhus Universitet,

Det er virksomheder, som er enormt dygtige, og som vokser mindst lige så hurtigt som deres globale markeder. Derfor kan de blive meget store og meget profitable, fortæller han.

Herhjemme fylder de efterhånden rigtig meget.

De 1 pct. mest værdiskabende industrivirksomheder stod ifølge en analyse fra DI for hele 13 pct. af den samlede private værdiskabelse i 2021.

Det tal er sandsynligvis blot steget set i lyset af udviklingen i Novo Nordisk seneste supersællert indenfor fedmemedicin.

Godt hver tredje krone af det samlede selskabsskatteprovenu betales i følge DI nu af disse superstjerner.

De gået fra at stå for cirka en tredjedel af industriens samlede værditilvækst i 2001 til lidt under halvdelen i 2021.

Hvis man ifølge DI kun ser på de fem største superstjerne-virksomheder herhjemme, er denne gruppes andel af den samlede værditilvækst i industrien steget fra 15 til 35 procent.

»Det er en trend, vi ser mange steder i verden. Jeg er ikke så bekymret for Danmark, fordi medicinalbranchen er meget vanskelig at vælte af pinden. Havde man alternativt tonsvis af små virksomheder, som ikke kunne så meget på verdensmarkedet, så ville vi være betydelig fattigere,« siger Philipp Schrøder.

Der er dog også skrækscenarier.

Finland levede op igennem 1990’erne og i starten af 00’erne højt på Nokias succes på markedet for mobiltelefoner.

Ved slutningen af 2007 solgte selskabet, som da var blevet Finlands absolut største virksomhed, stadig omtrent halvdelen af alle såkaldte smarte mobiltelefoner med stor regnekraft.

Få år senere var selskabet dog fuldstændig udkonkurreret af bl.a. amerikanske Apple og finsk økonomi kastet ud i en identitetskrise.

Jakob Ellemann-Jensen er dog ikke så bekymret for, at det samme skal ske herhjemme.

»Risikerer vi så det samme som i Finland med Nokia? Nej, det gør vi ikke på samme måde. Gud forbude, at Novo Nordisk vil flage ud. Det ville betyde noget for vores bnp, men ikke have den samme voldsomme effekt på vores beskæftigelse,« siger han.