Da Israels ambassadør skulle fortælle om episoden, blev han stille
Israels ambassadør i Danmark stiller for første gang op til et uddybende interview, hvor han taler om »uhyrligheder«, vurderer fremtiden for en tostatsløsning efter angrebet og reagerer på danske demonstrationer til støtte for Palæstina.
Det var en jødisk helligdag, og David Akov var derhjemme, da han lørdag så nyhederne fra sit hjemland.
Snart gik alvoren op for den israelske ambassadør i Danmark.
»Det var en gamechanger. Det har ændret alt,« siger han i dag i det første uddybende interview, efter krigen brød ud.

