Der er flere penge gemt i regeringens 2030-plan
Der er lagt penge i reserve i regeringens 2030-plan. DI anslår, at syv til ti milliarder kroner er tilovers.
I regeringens nye 2030-plan har finansminister Nicolai Wammen (S) ikke anvist den konkrete brug af hele det økonomiske råderum.
Selv om han tirsdag kunne præsentere en række nye prioriteter af råderummet på 68 milliarder kroner, er der stadig lagt penge fra til ”reserver” og uforudsete udgifter, sagde han på pressemødet ved præsentationen af planen.

