Europa skal vænne sig til at være klemt og kæmpe for sine værdier
Man skal en generation tilbage for at finde en så usikker verden som nu. Måske begyndte Europas år nul i et koldt konferencecenter en decemberdag i København.
Verdens mægtigste ledere siddende på noget, der ligner kantinemøbler i et lokale, som kunne være venteværelset på et sygehus, står i dag, 14 år efter at det blev taget, som billedet på Vestens ”stunde null”. Timen, hvor alt går i stå, og hvor noget nyt opstår. Måske var de ikke selv klar over det.
Men for den, som fulgte med i spillet bag kulisserne på klimatopmødet i Bella Center i 2009, var der ingen tvivl. Noget var begyndt at rykke sig.
Langt nede ad de kringlede gange holdt det, som vi nu kalder det globale syd, til sammen med Kina. Frankrigs præsident, som var vant til bedre forhold, brokkede sig over de noget beskedne og til lejligheden sammentømrede delegationslokaler. På broen stod Danmark med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og kunne se skibet synke, men der var dog håb. Når først redningsmanden, USA’s præsident Barack Obama, dukkede op, så ville det hele rette sig.
Men Kinas daværende premierminister, Wen Jiabao, var beskæftiget med andre gøremål, da Obama bankede på.
