EU og Nato skælver ved udsigten til Trump som amerikansk præsident
Trump kan blive USA's næste præsident. Det vil især udfordre sikkerhedspolitikken i et Europa, der ifølge diplomater og eksperter ikke er godt nok forberedt.
Vantro, hovedrysten og en stigende erkendelse af, at Europa skal træffe vanskelige beslutninger hurtigt.
Det er reaktionen blandt europæiske politikere og diplomater efter en uge, hvor udsigten til, at Donald Trump måske bliver USA’s næste præsident har fået det til at skælve i Nato og EU.
Den 24. februar kan Trump tage endnu et skridt mod Det Hvide Hus, når der er primærvalg i delstaten South Carolina.
Det er hjemstaten for Trumps sidste republikanske modstander, Nikki Haley, og primærvalget dér kan blive endestationen for hendes valgkamp.
Derfor gav det genlyd i Europa, da Trump meddelte, at USA med ham som præsident ikke vil forsvare Nato-lande, der ikke bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.
Natos forsvarsplaner hviler på militære styrker og atomvåben fra USA. Så alene Trumps udtalelser er ifølge en Nato-diplomat problematiske, fordi de af Rusland kan tolkes som om, at USA ikke vil være der for Europa.
Også selv om Trump måtte ende med ikke at gøre alvor af truslen.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) opfordrede dog til at ”slå koldt vand i blodet”, da han onsdag deltog i møder i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.
- Trump er en forretningsmand, lød det fra den danske forsvarsminister. Han ser ikke meldingerne som tegn på, at Trump er ved at trække tæppet væk under den nordatlantiske forsvarsalliance.
Den danske regering opfatter det snarere som et forsøg på at få EU-landene til at finde tegnebogen frem og betale for eget forsvar.
Samme melding kom fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Han slog fast, at Trumps kritik er ikke rettet mod Nato, men mod Nato-lande, der ikke bruger nok penge på forsvar.
Blandt diplomater er der delte vurderinger af Trumps meldinger.
Kredsen omkring Trump har over for europæiske diplomater understreget, at Trump lige nu er i valgkamp.
Derfor taler han til sine vælgere. Her er det et populært budskab, at Europa skal betale for egen sikkerhed.
Trumps kontante formuleringer trækker imidlertid overskrifter over hele verden.
Trump har dog reelt ikke et ønske om at trække USA ud af Nato, lyder det fra hans lejr.
Alligevel har Europa ikke andet valg end at forberede sig på, at man i langt højere grad skal kunne klare sig uden USA.
Det siger Ricardo Borges de Castro, der er vicedirektør og leder for Europa i verden-programmet i European Policy Center (EPC).
- Trump vil udfordre Europa, når det gælder klima og handelspolitik. Men det er Europas sikkerhed, vi virkelig skal tænke over, siger han.
Selv om Nato hurtigt fremrykkede tal, der skulle vise Trump, at 18 ud af 31 Nato-lande nu lever op til to procentmålet, dækker det over enorme huller i de enkelte EU-landes forsvar og i den europæiske forsvarsindustri.
Det siger politisk kommentator Hans Engell, der selv var forsvarsminister fra 1982 til 1987.
- Der er foretaget vurderinger af forsvarskapaciteten i Tyskland, Storbritannien og Danmark. De vurderinger er rystende for alle tre lande. Der er ingen grund til selvros fra Nato eller Danmarks side, siger Engell.
For nylig erkendte EU’s udenrigschef, Josep Borrell, at EU kun er i stand til at levere halvdelen af den ene million artillerigranater, man har lovet Ukraine til marts.
Forsvarsindustrien i Europa er kort sagt på hælene.
Ifølge en Nato-diplomat dækker det også over svære europæiske slagsmål om, hvilke våbenstandarder og dermed fabrikker, der skal favoriseres.
- Vi må erkende, at vi har spildt fire år. Vi har ikke gjort nok, siger Ricardo Borges de Castro.
Med blot otte måneder til amerikanske valg og kun fire måneder til valget til EU-Parlamentet kommer den erkendelse sent.
Efter valget kan sammensætningen af en ny EU-Kommission trække ud til sidst i november og imens lamme lovgivningsarbejdet i EU.
EU kan stå i en situation, hvor Trump vinder valget den 5. november, uden at der er sammensat en ny EU-Kommission.
Dermed kan Trump - ligesom USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger - måske ende med sætte streg under EU’s udfordringer med spørgsmålet:
- Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg vil tale med Europa?



