Fortsæt til indhold

Trepart skal skabe en skræddersyet CO2-afgift

Den grønne trepart skal få modstridende interesser til at mødes i et kompromis om en ny CO2-afgift på landbruget, hvor hensynet mellem job og klima strides.

Forbundsformand i fødevareforbundet NNF Ole Wehlast.
Politik
Ritzau

Regeringens hovedpine om en drivhusgasafgift på landbruget skal i de kommende måneder søges løst i dialogbaseret mindelighed, når syv parter sætter sig sammen i den såkaldt grønne trepart.

Interesserne er dog tegnet hårdt op.

Den ene side af bordet kæmper for at få indført en høj afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Det må gerne koste 8.000 arbejdspladser i erhvervet for til gengæld at sikre de størst mulige klimagevinster.

Den anden side af bordet har som mission at afbøde jobtabet efter bedste evne. Her kan man leve med færre drivhusgas-reduktioner for at honorere det mål.

- Jeg er optaget af at begrænse det så meget som muligt og finde løsninger for, hvordan de, der mister arbejdet, kommer videre i arbejdslivet, som Fødevareforbundet NNF’s formand Ole Wehlast udtrykker det om tabet af arbejdspladser.

Konstellationen den grønne trepart blev født af Jakob Ellemann-Jensen i et forsøg på at skabe en CO2-afgift, der var spiselig for det landbrug, som truede hans position som formand for Venstre.

Det var dog ikke nok.

Ellemann måtte gå, landbrugsprotester bliver tilskrevet en stor del af forklaringen, og nu sidder Stephanie Lose som ny økonomiminister i Ellemanns trepart som regeringens repræsentant.

Her skal hun have øje på det store Venstre-hensyn til landbruget, som erfarne partiskikkelser løbende har givet udtryk for, og hun skal have øje på Socialdemokraterne store ønske om at bevare slagteri- og mejeriarbejdspladser.

Og på den anden side skal hun have øje på klimalovens forpligtelser om 70 procents reduktion af drivhusgasudledning i 2030.

For at løse udfordringen, der rummer et behov for en CO2-reduktion på over to millioner ton, har man med inspiration fra forhandlingerne om arbejdsmarkedet samlet områdets klassiske parter til en dialog.

Til forskel fra den oprindelige trepart har den grønne trepart dog ingen beslutningskraft.

Og så er der syv deltagere i form af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Kommunernes Landsforening og tænketanken Concito som videnspartner.

Parterne har fået tre modeller for en drivhusgasafgift præsenteret af ekspertgruppen med økonom Michael Svarer i spidsen.

En på 750 kroner, en på 375 kroner og en på 125 kroner.

Den højeste vil koste landbruget 8.000 arbejdspladser. Den laveste 2.000.

På vejen ind til forhandlingerne har to af aktørerne bekendt, at de går efter det højeste niveau: Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Metal.

Landbrug & Fødevarer har stillet sig skeptisk over for alle tre modeller med argumentet om, at de vil føre til jobtab, og at det er i strid med regeringsgrundlaget.

- Vi mener fortsat ikke, at en afgift er den bedste vej til grøn omstilling, men vi anerkender også, at et stort flertal i Folketinget ønsker en afgift, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer. Han understreger, at organisationen vil gå konstruktivt til forhandlingerne.

Regeringen, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Fødevareforbundet NNF afviser at allerede nu pege på en model.

Ifølge Ritzaus oplysninger skal de indledende meldinger om afgiftsniveauer ses som tydelige forhandlingsmarkører, der skal tegne parternes positioner op, mens der er villighed til at lande et kompromis.

Dansk Industri hælder ifølge Ritzaus oplysninger mod den midterste model på 375 kroner.

Alt imens barsler regeringen med muligheden for at lave en helt fjerde model, der blander et ukendt afgiftsniveau med et større økonomisk tilskud til landmændene.

Også Fødevareforbundet NNF forventer, at de foreslåede modeller skal vrides i treparten, inden regeringen kan komme med et nyt udspil.

Formand Ole Wehlast er ”ikke bundet” af de tre modeller.

- Jeg er bestemt ikke sikker på nogle af de modeller, der er lavet. Det kan godt blive en fjerde eller femte model, siger han.

- Det skulle forbavse mig, om man ikke kunne finde andre modeller.

En sådan ny trepartsgodkendt regeringsmodel vil tidligst blive præsenteret i juni, hvor den grønne trepart har sit udløb.