Jill Biden skal tiltrække kvindelige vælgere og være beviset på, at hendes mand ikke er for gammel
Jill Biden skal spille en central rolle i Joe Bidens drømme om at vinde det amerikanske præsidentvalg i november.
»Donald Trump er farlig for kvinder og vores familier. Vi kan simpelthen ikke lade ham vinde.«
Sådan lød ordene fra Jill Biden, da hun fredag fra talerstolen i Atlanta indledte sin tredages turné rundt i svingstaterne Georgia, Arizona, Nevada og Wisconsin, der meget vel kan afgøre det amerikanske præsidentvalg i november.
Med sin tale markerede den 72-årige Jill Biden også et nyt kapitel i præsidentparrets symbiose.

