Svigersøn med hang til penge skaber problemer for Donald Trump
Arabiske regeringer har investeret heftigt i Donald Trumps svigersøn Jared Kushner og hans selskab Affinity Partners. Selv republikanere er bekymrede.
Det var i december sidste år, at det usædvanlige frokostmøde mellem Donald Trumps svigersøn Jared Kushner og Qatars premierminister, Mohammed Bin Abdulrahman Al Thani, fandt sted i New York.

