Venstre vil genoplive afskaffet håndværkerfradrag
Socialdemokratiet og en række andre partier gav i 2021 populært håndværkerfradrag dødsstødet.
I 2021 besluttede den daværende socialdemokratiske regering og partierne bag finansloven for 2022 at lægge håndværkerfradraget i graven.
Og det var en fejl, hvis man spørger Venstres formand, Troels Lund Poulsen.
Det siger han i en pressemeddelelse forud for et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde fredag.
- I 2021 afskaffede den daværende regering håndværkerfradraget, som hjalp danske familier med blandt andet at energirenovere deres huse.
- Vi var i Venstre imod at afskaffe det, og vi mener stadig, at det var en forkert beslutning, siger partiformanden.
Håndværkerfradraget, der hørte under boligjobordningen, blev indført som forsøgsordning i 2011 og kom permanent på finansloven i 2018.
I 2021 gjorde omkring 550.000 borgere brug af ordningen, viser en opgørelse fra Skatteministeriet.
Fradraget kunne bruges til at dække arbejdsløn til håndværkere til udvalgte energiforbedringer og klimatilpasning.
For at holde hånden under arbejdsmarkedet under coronakrisen besluttede regeringen i 2020 at udvide boligjobordningen, så man kunne få et højere fradrag.
Det betød, at fradragsloftet i 2021 midlertidigt blev forhøjet fra 12.500 til 25.000 kroner per person per år.
Men efterspørgslen på håndværkere steg så voldsomt, at udbuddet ikke kunne følge med.
Derfor mente partierne bag finansloven ikke, at fradraget længere var nødvendigt.
Hvordan fradraget konkret skal skrues sammen, hvis det genindføres, har Troels Lund Poulsen endnu ikke lagt sig fast på.
Men han peger på, at fradraget skal kunne bruges til at sikre energiforbedringer af familiers hjem og hjælpe med at klimasikre boliger i de områder, der er påvirket af for eksempel højt grundvand.
- Vi er klar til at afsætte flere hundrede millioner for at få dette gennemført, så flere danskere boligejere kan fremtidssikre deres ejendom, siger han.
Håndværkerfradraget blev endelig afskaffet 1. april 2022 med finanslovaftalen i december året forinden. Det har fortsat været muligt at trække serviceydelser som rengøring og børnepasning fra i skat.
Bag finansloven stod den daværende S-regeringen, de daværende støttepartier SF, Enhedslisten og De Radikale samt Kristendemokraterne og Alternativet.
