Trods sorte skyer tror klimaminister på EU-hjælp til vindeventyr
Klimaminister Lars Aagaard (M) er fortrøstningsfuld i forhold til at få hjælp til at betale regningen for at opstille mindst 300 gigawatt havvind i Nordsøen i 2050.
Han har torsdag været vært for Nordsølandene ved et møde i Odense.
Her er landene blevet enige om en række anbefalinger til den kommende EU-kommission og de øvrige europæiske lande.
- I vores optik er det fornuftigt, at vi har en fælles europæisk tilgang. Det handler om vores alle sammens grønne omstilling og fremtidige konkurrenceevne, siger Lars Aagaard.


