Fortsæt til indhold

Trods sorte skyer tror klimaminister på EU-hjælp til vindeventyr

Klimaminister Lars Aagaard (M) er fortrøstningsfuld i forhold til at få hjælp til at betale regningen for at opstille mindst 300 gigawatt havvind i Nordsøen i 2050.

Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister. Foto: Christian Falck Wolff.
Politik
/ritzau/

Han har torsdag været vært for Nordsølandene ved et møde i Odense.

Her er landene blevet enige om en række anbefalinger til den kommende EU-kommission og de øvrige europæiske lande.

- I vores optik er det fornuftigt, at vi har en fælles europæisk tilgang. Det handler om vores alle sammens grønne omstilling og fremtidige konkurrenceevne, siger Lars Aagaard.