USA styrer mod nedlukning efter møde om budgetaftale
Demokraterne og Republikanerne i Washington kan ikke nå til enighed om en budgetaftale, hvilket betyder, at det føderale statsapparat i USA er truet af en snarlig nedlukning.
Et møde mandag i Det Hvide Hus mellem lederne fra de to partier og med deltagelse af USA’s republikanske præsident, Donald Trump, bragte ingen løsninger med sig.
Det oplyser Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, efter mødet.
- Der er fortsat meget, der splitter os.
- Det er op til Republikanerne, om de vil undgå en nedlukning, siger Chuck Schumer.


