Hun er venstrefløjsstjernen, som selv nogle af Trumps vælgere vil have
Portræt: Alexandria Ocasio-Cortez er på én gang venstrefløjens ikon og en populist, der taler til nogle af de samme frustrerede vælgere som Trump. Det paradoks gør hende til en af USA’s mest interessante politikere lige nu - og måske Demokraternes næste store satsning.
WASHINGTON
Et par dage efter det amerikanske præsidentvalg i 2024 vågnede politiske nørder op til noget af et mysterium.
Noget ved stemmesedlerne i New Yorks 14. distrikt stak ud.
Og det virkede umiddelbart uforklarligt.


