Trump krydser sin sidste røde linje i opgøret om stormløbet på Kongressen
De blev dømt for at ville omstyrte demokratiet. Nu vil Trump-regeringen rense deres navne én gang for alle.
Da præsident Donald Trump sidste år benådede mere end 1.500 urostiftere fra stormløbet på Kongressen den 6. januar 2021, havde få regnet med, at præsidenten ville gå så langt.
Det var ikke kun de af hans tilhængere, der var dømt for mindre overtrædelser som hærværk eller indtrængen, der slap af krogen.
Også voldsmænd, der havde angrebet politiet, gik fri.
Donald Trump syntes kun at have én rød linje.

