S vil genbekræfte centralt forlig efter regeringsdannelse
Hvis det står til Socialdemokratiet, skal det centrale velfærdsforlig genbekræftes, efter at der er dannet en ny regering - modsat Venstre og De Konservative, der ønsker at genbekræfte det nu.
Sådan lyder det fra socialdemokratiske Peter Hummelgaard i et opslag på Facebook, hvor han ærgrer sig over, at Venstre og De Konservative ”lækker oplysninger fra fortrolige forhandlingsmøder”.
- Vi ønsker at fremtidssikre forliget og skabe en mere retfærdig pension, men det er en politisk diskussion, der må tages mellem partierne, skriver Hummelgaard.

