Ny kontanthjælpsydelse stiller de hidtil skrappeste krav til ledige

Hvis man vil nyde, må man yde. Tankengangen er ikke fremmed i hverken dagpenge- eller kontanthjælpssystemet. Men ingen steder er kravet lige så massivt, som i den nye midlertidige kontanthjælpsydelse, som regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om med finansloven, til de ledige, der falder ud af dagpengesystemet og ikke har mulighed for nogen anden form for offentlig forsørgelse - f.eks. fordi deres ægtefælle tjener penge.

For at få den nye kontanthjælpsydelse, skal man være i enten virksomhedspraktik eller nyttejob. Og når den ene form for aktivering ophører, skal man i ny aktivering for at få penge. Det fremgår af aftaleteksten, og Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at der er tale om fortløbende aktivering.

Ledige på dagpenge og kontanthjælpsmodtagere har også både ret og pligt til aktivering, men kun helt unge kontanthjælpsmodtagere og ledige, der er under mistanke for ikke reelt at ville have et arbejde, bliver mødt af straksaktivering i form af et krav om at møde op næste dag. Og selv straksaktivering har også en udløbsdato.

»Det er ikke en ny tankegang, som sådan, men det er en kursændring i forhold til de senere års aktive arbejdsmarkedspolitik, hvor man har blødt op på kravene til konstant aktivering. Det, som kommer tættest på denne tankegang, er nyttejobbene i kontanthjælpssystemet, hvor et af formålene jo er, at der er en motivationseffekt, som nogen også vil kalde et forsøg på at skræmme folk væk og selv finde et arbejde,« siger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet.

FOA-formand Dennis Kristensen er stærkt fortørnet over, at lige netop gruppen af ledige, der falder for den forkortede dagpengeperiode på to år, skal rammes af de skrappeste aktiveringskrav overhovedet.

»Jeg har ikke noget imod, at man stiller krav til folk og giver folk tilbud for at hjælpe dem tilbage i ordinært arbejde. Men det her er jo noget helt andet, og jeg bryder mig grundlæggende ikke om det menneskesyn, der ligger bag,« siger Dennis Kristensen.

»Man behandler folk, der har stået op og passet et arbejde i måske 25 år, og som så er blevet ramt af den økonomiske krise eller kommunale nedskæringer, som nogen der ikke vil arbejde. Det er en nedværdigende behandling af folk, der har passet deres arbejde, for det er jo netop folk, der kommer fra dagpengesystemet.«

Dennis Kristensen forudser, at kommunerne i stor stil vil sende modtagerne af den nye ydelse ud i nyttejob, da virksomhedspraktik ikke hænger på træerne.

Thomas Bredgaard har forsket i netop motivationseffekten.

»Der er dokumentation for, at motivationseffekten har virket historisk set. Men den virker især for ressourcestærke ledige og under en højkonjunktur, men man kan nok næppe blive ved med at betegne dem, der ryger ud af dagpengesystemet, som de mest ressourcestærke ledige, og vi er heller ikke ligefrem i en højkonjunktur,« siger han.

Hos A-kassernes Samvirke er direktør Verner Sand Kristensen knap så kritisk over for kravet om konstant aktivering som FOA. Men det afhænger meget af, hvad de ledige bliver sat til, understreger han.

»Vi har aldrig haft et problem med, at folk bliver mødt med et krav om aktive tilbud. Men det må ikke bare have karakter af at gøre det så ubehageligt som muligt for folk. Det skal være værdige tilbud på ordentlige vilkår, som også helst øger folks chance for at komme tilbage i arbejde,« siger han.

SF's finansordfører Jonas Dahl forklarer formålet med at stille de hidtil skrappeste krav til lige netop gruppen af ledige uden yderligere ret til dagpenge med, at finansloven var »det muliges kunst«.

»Det var, hvad vi kunne blive enige om, og alternativet havde jo været, at den gruppe af folk slet ingen penge ville have kunnet få nogen steder. Jeg havde gerne set, at vi som minimum havde fastholdt den nuværende arbejdsmarkedsydelse, men vi har desværre en socialdemokratisk ledet regering, der ser ud til at have besluttet sig for at gøre alt, hvad den kan, for at svigte de ledige,« siger Jonas Dahl.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken Socialdemokraternes eller De Radikales finanslovsordførere.