Politik

Obama tvinger klimaet højt op på G20-dagsorden

Australien havde helst været fri, men så holdt Barack Obama en tale ude i byen, der for alvor har sat klimaet på dagsordenen i Brisbane.

Artiklens øverste billede
USAs præsident Barack Obama har lagt maksimalt pres på de australske G20-værter i en tale på University of Queensland, hvor han tog klimadebatten ud i offentligheden og dermed ind på selve topmødet.

Vi kan ikke fokusere på økonomisk vækst og udvikling uden at inddrage klimaforandringerne.

Præsident Barack Obama, , USA

BRISBANE – Solen bager ned over Brisbane.

35 grader Celsius i skyggen.

Mindst 40 grader i morgen.

UV-indekset er »ekstremt højt«, oplyser Bureau of Meteorology.

I udkanten af Sydney har der inden for det seneste døgn været skovbrande, der har kostet én brandmand livet og hærget flere huse.

Queensland, hvor Brisbane ligger, er ellers så stolt af at kunne kalde sig »Sunshine State«, at det står på hver eneste nummerplade, men når man er vært for verdens mest magtfulde stats- og regeringschefer ville lidt mere tåleligt temperaturer nok have været at foretrække – i hvert fald, hvis man ikke har ønsker om at set klimaforandringerne sat på dagsordenen.

Også de flere end 6.000 politifolk, der er udkommanderet til at stå for sikkerheden i Brisbane – stort set alle sammen udendørs – havde nok gerne villet nøjes med mere tålelige forårstemperaturer.

Den varmeste novemberdag i Brisbane blev registreret 18. november 1913 med 41,2 grader, men meteorologerne vil ikke udelukke, at rekorden kan blive slået inden for de næste 24 timer.

Alligevel har topmødeværten Tony Abbott, Australiens premierminister, ikke haft til hensigt at klimaforandringerne skulle være på dagsordenen.

Officielt, fordi der eksisterer andre internationale fora til at behandle dette emne, men i lige så høj grad, fordi debatten om klimaforandringer er politisk betændt i Australien.

Op til parlamentsvalget i september i fjor var Tony Abbotts slogan »Ax the Tax«.

Skatten, der skulle nakkes, var den CO2-afgift, der siden 2011 havde ramt de 500 mest forurenende virksomheder.

Da Australien er verdens største eksportør af kul og inden for få år verdens største eksportør af flydende naturgas, ville der hurtigt kunne lyde beskyldninger om dobbeltmoral, hvis Tony Abbott lod klimaforandringerne stå højt på dagsordenen for G20-topmødet.

Hans valgsejr afspejlede, at et flertal af vælgerne støttede en eliminering af CO2-afgiften; måske fordi mineindustrien har afgørende betydning for mange familier.

Alene her i Queensland er husholdningernes disponible indkomst de senere år steget med 7 pct. om året, ikke mindst takket være kulindustrien og den afledte beskæftigelse.

Nationalt er mere end en kvart millioner mennesker direkte beskæftiget i inden for minedrift og råstofudvinding, og titusinder af nye job er kommet til i forbindelse med investeringerne i naturgasindustrien.

I disse år investeres der over 1.000 mia. kr. i at udbygge naturgasproduktionen og etablere anlæg til eksport af flydende naturgas, at det i sig selv er den for tiden største drivkraft i Australiens økonomiske vækst og i jobskabelsen Down Under.

En meningsmåling i dagbladet The Australian viser, at to tredjedele af australierne er bekymrede over klimaforandringerne og konsekvenserne i form af tørke og skovbrande, og selv om den australske premierminister ikke ville have det med på G20-topmødet, ville Barack Obama det anderledes.

Australien og USA har meget til fælles. Vi er begge store udledere af CO2. Vi har begge de åbne vidder, pionermentaliteten og troen på ubegrænsede ressourcer. Derfor har vi ikke været blandt de mest energieffektive. Derfor har vi også pligten til at gå forrest.

Præsident Barack Obama, USA

Tidligere i dag talte han til et mere end fyldt auditorium på University of Queensland, hvor han bl.a. sagde:

»Vi kan ikke fokusere på økonomisk vækst og udvikling uden at inddrage klimaforandringerne, som jeg ved, at I her i landet har haft en heftig debat om. Ingen steder i verden vil konsekvenserne af klimaforandringerne være større end i Asien og Stillehavsregionen. Mange stillehavsøer er i fare for at forsvinde i havet. Verdens største koralrev ud for Australien er truet. På land mærker I tørke og stadig flere løbske skovbrande,« sagde præsident Obama og fortsatte:

»Australien og USA har meget til fælles. Vi er begge store udledere af CO2. Vi har begge de åbne vidder, pionermentalitet og troen på ubegrænsede ressourcer. Derfor har vi ikke været blandt de mest energieffektive. Derfor har vi også pligten til at gå forrest.«

Med henvisning til den aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser, som han tidligere på ugen i Beijing efter næsten et års hemmeligt forarbejde indgik med Kinas præsident Xi Jinping, sagde Barack Obama:

»Når verdens to største udledere af drivhusgasser kan nå en sådan aftale, kan vi alle nå til enighed om en ny global klimaaftale næste år i Paris.«

Samme budskab har FNs generalsekretær Ban Ki-moon med til Brisbane:

»Aftalen mellem USA og Kina kommer umiddelbart efter EU-landenes beslutning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. Nu må G20-landene her i Brisbane udnytte det momentum, der er skabt, at sætte sig i spidsen for den globale proces. Jeg opfordrer stats- og regeringscheferne til at yde forpligtende bidrag til Den Grønne Klima Fond. Gør de det ikke her på G20-topmødet, da bør de gøre det på næste uges møde i Berlin.«

I sin tale på University of Queensland tog Barack Obama udfordringen op:

»Jeg kan i dag afsløre, at USA vil bidrage med 3 milliarder dollars til Den Grønne Klima Fond og dermed bidrage aktivt til at hjælpe udviklingslandene med at overvinde klimaforandringerne.«

Det amerikanske bidrag er kun en hensigtserklæring, idet præsident Obama skal have penge bevilget af Kongressen, hvor hans politiske modstandere, Republikanerne, efter Midtvejsvalget nu sidder på flertallet i begge kamre.

Om Tony Abbott føler sig presset til, på den australske regerings vegne, at love penge til Den Grønne Klima Fond, vil morgendagen vise, men han får meget svært ved at forhindre, at klimaet vil indgå i topmødeerklæringen her fra Brisbane.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.