EU-domme skaber usikkerhed på det danske arbejdsmarked
Arbejdsgiverne føler sig som jaget vildt, efter at flere domme herhjemme og i EU skaber usikkerhed omkring lovgivningen på arbejdsmarkedet.
En række sager i landsretten og højesteret står til at ændre retspraksis på centrale dele af det danske arbejdsmarked.
Bl.a. er funktionærlovens bestemmelser for fyring af medarbejdere, aldersdiskriminering og retten til fratrædelsesordninger under forandring. Den stigende usikkerhed omkring lovgivningen får nu Dansk Erhverv, DI og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at kræve mere gennemsigtighed.
Hele den danske model på arbejdsmarkedet er truet
Ændringerne kommer efter, at flere EU-domme på det seneste er gået imod dansk retspraksis, og det skaber ifølge arbejdsgiverne stor usikkerhed omkring, hvad virksomhederne må og ikke må fremover.
»Vi kan ikke indgå aftaler, hvis vi ikke ved, hvad der gælder. Hele den danske model på arbejdsmarkedet er truet,« siger Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i DA.
Usikkerheden bliver blot større, fordi EU-dommene virker med tilbagevirkende kraft. Derved åbner de op for en bølge af retssager, hvor virksomhederne troede, at de var i overensstemmelse med dansk ret, vurderer han.
En dansk købmand blev i sommer i Østre Landsret pålagt at betale næsten 500.000 kr. til en medarbejder, der blev fyret i 2009, efter at en EU-dom sidste år ændrede dansk praksis på området. Det relevante EU-direktiv blev underskrevet i 2000.
Det er Folketingets opgave at sikre, at direktiver fra EU på arbejdsmarkedet bliver implementeret i dansk ret. Men på nogle centrale områder har man ifølge Jens Kristiansen, professor i arbejdsret på Københavns Universitet, altså været for langsom til at rette ind.
»Der er et retssikkerhedsproblem i, at virksomheder har gjort, hvad de må efter funktionærloven og alligevel bliver dømt,« siger Jens Kristiansen.
»En privat arbejdsgiver kan i stadig flere tilfælde ikke indrette sig i tillid til, hvad der gælder i dansk lovgivning,« fortsætter han.
I fagforeningen HK forstår man dog ikke, hvorfor arbejdsgiverne føler sig taget på sengen.
»De sidste 12 år har både DI, DA og HK været opmærksomme på, at der var særlige omstændigheder på vej fra EU. De burde have rådgivet deres medlemmer derefter,« siger Jeanette Hahnemann, souschef i HK’s juridiske afdeling.
Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.