Arbejdstilsynet får ikke adgang til lønoplysninger

Men tilsynet får ikke adgang til lønoplysninger, som det oprindeligt var planen

Efter kritik fra flere organisationer og partier er et lovudkast, der oprindeligt gav Arbejdstilsynet adgang til lønoplysninger om op mod 2,8 millioner danskere, nu blevet indskrænket.

Det lovforslag, som netop er blevet fremsat for Folketinget, giver således ikke Arbejdstilsynet udvidet adgang til lønoplysninger fra SKAT?s såkaldte indkomstregister, som det oprindeligt var tiltænkt.

»Det er en lille forbedring,« siger advokat Casper Christiansen fra den juridiske tænketank Justitia.

Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening, kalder det en »meget, meget lille« forbedring. Han peger i stedet på, at Arbejdstilsynet stadig vil få adgang til andre »mere følsomme oplysninger« med lovforslaget.

Det oprindelige lovudkast skulle give Arbejdstilsynet adgang til lønoplysninger og en række andre oplysninger, for at tilsynet kunne analysere sig frem til og udpege virksomheder, hvor der var risiko for social dumping i forhold til arbejdsmiljø.

Men beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) siger, at han har bemærket, at der har været en »relativ stor diskussion« om den del af lovudkastet, der handlede om indhentelse af lønoplysninger. Blandt andre har Dansk Arbejdsgiverforening været kritiske over for lovudkastet, mens LO derimod har været positive.

»Det har vi så lyttet til, og det var jo kun én af flere indikatorer, som vi skulle bruge. Og på det område synes jeg faktisk, at det er vigtigt, at vi laver noget, som er i harmoni med arbejdsmarkedets parter,« Henrik Dam Kristensen.

»Men det, jeg gerne vil med lovforslaget, står stadigvæk uantastet. Nemlig, at vi skal bruge vores ressourcer på at finde de steder, hvor der er problemer med arbejdsmiljø og arbejdssikkerheden,« tilføjer han.

Af et høringssvar, der netop er offentliggjort, fremgår det også, at Datatilsynet har været kritisk over for det forudgående udkast til lovforslaget.

Således var Datatilsynet »tvivlende overfor, om der er den fornødne proportionalitet mellem den ønskede indsamling af personoplysninger og opfyldelsen af de formål, der er beskrevet i lovforslaget,« står der i Datatilsynets høringssvar, der fortsætter:

»Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at Arbejdstilsynet agter at registrere oplysninger om samtlige lønmodtagere i Danmark.« Men selv om det fremsatte lovforslag altså ikke giver adgang til deciderede lønoplysninger, så får tilsynet med det fremsatte lovforslag imidlertid stadig adgang til en række andre oplysninger fra indkomstregistret og cpr-registret. Det handler blandt andet om oplysninger om statsborgerskab, eventuel indrejsedato til Danmark, samt ansættelsessted og - periode og timeantal.

»Der er altså stadig tale om en udvidet adgang til disse oplysninger, som tilsynet ikke havde før. Men den er ikke så markant, som der oprindeligt var lagt op til,« siger Casper Christiansen fra Justitia.

Desuden vil tilsynet med lovforslaget få adgang til oplysninger fra ministeriets egne data om sygedagpengemodtagere. Det handler blandt andet om "sygedagpengelængden" og "fraværsårsagen".

»Det er meget følsomme oplysninger, så der skal du virkelig have en god grund til at udlevere det,« siger Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.

Han mener, det er betænkeligt, at ministeriet i forhold til behandlingen af de oplysninger foreslår at fravige persondatalovens regler.

Adspurgt om, hvorfor det var nødvendigt at fjerne tilsynets mulighed for at indhente lønoplysninger, mens de øvrige data efter lovforslaget stadig kan indhentes af Arbejdstilsynet, svarer beskæftigelsesministeren:

»Nogle gange kan man ikke give bedre svar, end det første man gav,« siger Henrik Dam Kristensen og henviser til, at han har lyttet til kritikken i forhold til lønoplysningerne.