Politik

Utilsigtet milliardregning på vej til erhvervslivet

En tvist mellem Skat og vandselskaberne truer med at påføre virksomheder og forbrugere en ekstra vandregning i milliardklassen.

Artiklens øverste billede
En større skatteregning end forudset har ramt landets vandselskaber. Den ser ud til at gå videre til virksomheder og forbrugere.

Danske virksomheder og privatforbrugere rammes af en ekstra høj vandregning på op mod 4 mia. kr. over en årrække, hvis ikke partierne bag den såkaldte vandsektorlov fra 2009 bliver enige om ændriger.

Loven bevirker nemlig, at vandselskaberne skal betale uventet meget i skat, efter de er blevet til offentligt ejede selskaber og dermed skattepligtige.

Balladen truer med at modarbejde intentionen i regeringens vækstpakke fra sidste år, hvor virksomheder med et stort vandforbrug fik lempelser. Den uventede skat medfører eksempelvis, at vandregningen for dyne- og pudeproducenten Dykon i Kolding stiger med cirka 20 pct. Private husstande må flere steder i landet betale 500-900 kr. mere for det årlige vandforbrug.

Det hele bunder i, at Skat – med Landsskatterettens velsignelse - har vendt tommelfingeren nedad for den måde, som Folketinget i 2009 besluttede at værdifastsætte vandselskaberne på. Den nye, lave værdi betyder, at selskabernes fradrag for afskrivninger ifølge branchen selv er blevet 75 pct. mindre end ventet. Skatteforøgelsen finansieres med takststigninger.

De konservative vil rejse kravet om en løsning, når der onsdag er møde om en revision af vandsektorloven.

»Det var nogle helt forkerte forudsætninger, som vi tog beslutningen på. Det bliver vi nødt til at løse og allerhelst med tilbagevirkende kraft,« siger den konservative miljøordfører, Daniel Rugholm, som tilføjer, at forliget på området »kan komme i fare«, hvis ikke de øvrige partier er med på at løse problemet.

Ifølge lovforslaget i 2009 betød store afskrivninger, at det hverken på kort eller mellemlangt sigt ville medføre skattebetaling, når vandforsyningen blev til selskaber. På lang sigt kunne der måske komme en skattebetaling på ca. 100 mio. kr.

Men allerede det første år, 2010, blev der betalt ca. 273 mio. kr. i skat, viser efterfølgende beregninger, som Deloitte har foretaget for Danva, vandselskabernes forening. Og på lang sigt vurderer Deloitte, at den ændrede værdifastsættelse medfører en udskudt skat på cirka 25 mia. kr., hvilket betyder en faktisk skattebetaling på 3-4 mia. kr.

Dansk Folkeparti ønsker også en løsning:

»Vi bliver nødt til at se på det her,« siger miljøordfører Pia Adelsten, og tilføjer, at selskaberne selv kan gøre noget ved at sænke taksterne og dermed det overskud, der skal beskattes.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) vil ikke udtale sig, mens spørgsmålet forhandles. Radikal miljøordfører Lone Loklindt er fåmælt, men siger dog, at der mangler information, og at det er et problem, som alle partier »er meget opmærksomme på«.

En gruppe sjællandske borgmestre og vandværksformænd sendte tirsdag et brev til skatteminister Benny Engelbrecht (S), hvor de protesterer over » en betydelig stigning i vandprisen for både husstande og virksomheder« og beder ham rede trådene ud.

Benny Engelbrecht har ingen kommentarer til sagen.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.