"Århundredets skattereform" skal skabe 85.000 danske job

Flere penge hver måned til alle i job, mildere beskatning af erhvervslivet og sænkning af afgifter. Det er alt sammen elementer i et stort, økonomisk forslag, der vil flytte rundt på 63 mia. kr. i de offentlige budgetter og skal øge væksten i Danmark.

Planen kommer fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, som har beregnet, at reformen - hvis den gennemføres - også vil kunne mærkes positivt hos de danske familier. En LO-familie i lejebolig får 29.000 kr. mere til rådighed om året. For en funktionærfamilie i egen bolig er det 46.000 kr., mens direktørfamilien får hele 143.000 kr. mere.

Reformforslagets navn er inspireret af den ambitiøse "Århundredets plan", som den konservative statsminister Poul Schlüter ikke fik gennemført i 1980'erne. Om Cepos-planen vil blive til virkelighed, står hen i det uvisse, men det er muligt, mener tænketanken.

»Vi vil gerne vise, at med én stor, sammenhængende reform kan man løse mange problemer i dansk økonomi, og selvom det er ambitiøst, så bør det være realistisk at gennemføre,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos om udspillet, der bygger på de samme tal og regnemetoder, som Finansministeriet anvender.

Lundby Hansen er især bekymret over, at væksten i Danmark i årene fremover kun vil være den sjettelaveste i OECD, hvis man fortsætter med den nuværende, økonomiske kurs.

»I dag har vi en høj kapitalbeskatning og en høj sammensat marginalskat på arbejdsindkomst. Samtidig lever vi i en verden, hvor kapital og arbejdskraft kan flytte over landegrænser, og hvor også produktion kan flytte ud af landet. Det gør planen noget ved. Reformen letter skatter for ca. 3 pct. af BNP, og for de penge kan man komme rigtigt langt,« forklarer Mads Lundby Hansen.

Eksempelvis skal topskatten afskaffes, så marginalskatten maksimalt bliver 40 pct. - og kun 38 pct. af de første 250.000 kr. Aktiebeskatningen skal sættes ned fra 42 til 25 pct., og selskabsskatten skal halveres til 12 pct.

"Århundredets skattereform" vil give underskud først, men er finansieret på lang sigt, især ved at bremse den årlige vækst i de offentlige udgifter. Derudover skal efterlønnen helt afskaffes, mens dagpengeperioden skal halveres til 1 år. Et stort beløb - godt 27 mia. kr. - kommer ind i årene 2020-2030, hvor der i dag budgetteres med en vækst i de offentlige udgifter på 1,1 pct. om året.

»Der ligger en guldgrube der, hvis man sætter væksten ned til 0,5 pct. Det vil nogenlunde svare til det demografiske træk, altså at der kommer flere ældre,« siger Lundby Hansen.

Desuden indebærer finansieringen nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020, og så skal overførselsindkomsterne kun reguleres med inflationen fra 2024 til 2030 (en mekanisme, der allerede er aftalt fra 2016 til 2023). Det betyder populært sagt, at folk på overførselsindkomster vil have råd til lige så meget som i dag, men de vil ikke få del i den velstandsstigning, der kommer til at være i resten af samfundet.

Det har dog den sideeffekt, at det bedre kan betale sig at arbejde, påpeger Mads Lundby Hansen.

Eftersom planen er finansieret på lang sigt, så kunne den i princippet indfases på én gang med et 'big bang'. Det ville muligvis give en større effekt, men det ville samtidig konflikte med både budgetlov og EU's regler om et underskud på maksimalt 3 pct. af BNP.

Rundt om i Europa har bl.a. britiske The Economist anbefalet at lempe budgetkravene så længe det sker for at sætte gang i økonomien på den måde, som Cepos vil gøre det - ikke for at Middelhavslandene kan bevare høje, offentlige udgifter.

Alt taget i betragtning er det dog bedre at indføre skattelettelserne i takt med, at pengene kommer ind, mener Mads Lundby Hansen.

»Jeg er skeptisk over for The Economists anbefalinger. Op igennem 00'erne talte de også om at se stort på vækst- og stabilitetspagten, og det sendte et signal til Frankrig, Italien og Grækenland om, at de ikke behøvede at gøre noget ved deres store underskud. Desuden lever vi i en verden, hvor de finansielle markeder godt kan finde på at se negativt på et pludseligt, stort underskud, selvom det er midlertidigt.«

I den midtsøgende tænketank Kraka bakker vicedirektør og økonom Jens Hauch op om, at Cepos's skatterefrom vil sætte gang i væksten.

»Overordnet set er det nogle meget fornuftige ting, som Cepos tager fat på. Planen reducerer nogle af de mest forvridende skatter – selskabsskat, indkomstskatter og registreringsafgift – det vil øge produktiviteten,« siger han.

Jens Hauch bakker også op om Cepos forslag om at standse skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra 2020 og frem.

»Det vil stoppe det fortsatte fald i den effektive boligbeskatning og kan stabilisere boligmarkedet,« siger Jens Hauch, der dog er skeptisk overfor store dele af planens finansiering.

»Cepos siger, at reformen er fuldt finansieret, fordi man vil skaffe pengene ved at sænke de offentlige udgifter. Okay, så kan alt jo være fuldt finansieret, og det er en meget politisk beslutning. Planen vil eksempelvis stille folk på overførselsindkomster dårligere. Det kan man som fagøkonom ikke tage stilling til, det må vi overlade til politikerne,« siger Jens Hauch, der også mener, at Cepos sætter de adfærdsregulerende afgifter for langt ned.

»Cepos tænker principielt rigtigt, når det kommer til afgifter, der skal rette op på markedsfejl, men i praksis bliver de noget selektive. Man bør eksempelvis have sukkerafgift, så folk lever sundere. Når vi har et offentligt finansieret sundhedssystem, er det ikke bare en privatsag, hvor usundt man lever. Så man kan ikke bare konkludere, at sådanne afgifter er for høje,« siger han.

Mads Lundby Hansen fra Cepos forklarer, at der er taget højde for øgede sundhedsudgifter i det store reformforslag:

»Vi har sat afgifterne, så de svarer til de eksterne omkostninger ved at forbruge varerne. Så når der f.eks. er omkostninger i sundhedsvæsnet ved større brug af alkohol og andre varer, så har vi sat afgiften ned, så det matcher omkostningerne eller ned til EU's minimumsatser.«