En af de største farer ved gamle DSB-tog kan slet ikke ses

Selvom DSB har forsøgt at mindske problemet, bliver en del af statsvirksomhedens medarbejdere fortsat udsat for en for høj koncentration af de såkaldt ultrafine partikler, som kan være kræftfremkaldende.

Partiklerne kommer fra ældre, dieseldrevne lokomotiver og rammer både personalet på de dieseldrevne tog og medarbejderne i DSB's svedligeholdelsesafdeling. Den eneste umiddelbare løsning, DSB kan se, er nu at vente på, at IC4- og IC2-togene kommer på skinner.

Det meddeler DSB i forbindelse med, at man tirsdag har offentliggjort en undersøgelse af partikelomfanget. Resultatet er kritisk, fordi DSB siden 2013 rent faktsik har forsøgt at bekæmpe problemet med partikler. Dengang viste en stikprøvekontrol foretaget af Økologisk Råd, at der var flere ultrafine partikler i dobbeltdækkertogene, end der var på den stærkt trafikerede H. C. Andersens Boulevard midt i København.

Det fik DSB til at iværksætte to intiativer. Montering af såkaldte emmissionsskift har reduceret dieseludledningen med 30 pct., mens nye filtre i dobbeltdækkertogene har reduceret omfanget af ultrafine partikler med cirka 40 pct., oplyser DSB.

Trods initiativerne, er der fortsat høje koncentrationer. Flere steder er der mellem 100.000 og 150.000 partikler pr. kubikcentimeter, og et enkelt sted er der målt 178.000 ifølge undersøgelsen. Til sammenligning viste to kontrolmålinger på H.C. Andersens Boulevard hhv. 39.000 og 46.500 partikler pr. kubikcentimetermeter, og det var endda på en dag, hvor lave temperaturer og næsten vindstille gav ekstra højt partikelniveau.

Rapporten er lavet af forskere fra Københavns Universitet og beskriver også de sundhedsfarer, som DSB-medarbejderne med høj udsættelse for partiklerne står overfor.

»Denne udsættelse må efter den bedst mulige videnskabelige vurdering øge risikoen for lungekræft, blærekræft og hjertekarsygdom,« konstaterer rapporten, hvor det også står, at det er svært at sætte et præcist tal på sundhedsfaren.

Lars Nordahl Lemvigh, DSB's underdirektør for sikkerhed, udtaler i en skriftlig kommentar:

»Vores initiativer har mindsket partikelmængden, men vi må også på baggrund af de nye målinger konstatere, at der i visse tog og på nogle af vores arealer fortsat er en høj gennemsnitlig koncentration af ultrafine partikler.«

Han tilføjer:

»Der er en potentiel sundhedsrisiko for en del af vores medarbejdere, derfor er vi i tæt dialog med de faglige organisationer.«

DSB vil blandt andet forsøge at ændre vagtplaner og arbejdsprocesser, så medarbejderne eksponeres mindst muligt for dieselpartiklerne, men køreplanen kan ikke hænge sammen uden diesellokomotiverne, og hvis man skulle købe nye lokomotiver eller motorer, vil det anslået tage fire-fem år.

Derfor er løsningen at vente på de skandaleramte IC4-tog og disses søstertog, IC2, der skal køre mere lokalt.

»Der findes desværre ingen snuptagsløsninger. Den hurtigste vej til løsning af problemet er umiddelbart at få IC2- og IC4-togene hurtigst muligt i drift efter de planer, der er lagt. I den mellemliggende periode må vi så arbejde med alle de mindre justeringer, der nok kan mindske, men ikke fjerne problemet med ultrafine partikler« udtaler Lars Nordahl Lemvigh.

DSB meddelte før jul, at man med en pengeindsprøjtning på op til 6 mio. kr. pr. tog forventer at få de fleste af IC4-togene på skinner i 2019.