Kontanthjælpsmodtagere får mere, end hver tredje lønmodtager tjener

Lønnen for en kontorassistent når op over, men både rengøringsassistenter og butiksansatte tjener i gennemsnit mindre, end hvad det er muligt at få i samlede offentlige ydelser for grupper af kontanthjælpsmodtagere.

I alt tjener godt og vel hver tredje fuldtidsbeskæftigede mindre end de 350.000 kr. om året, som 4.500 kontanthjælpsmodtagere ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet modtager i samlet årlig ydelse fra det offentlige. Helt præcis har 695.272 lønmodtagere ifølge DA en lavere årsindtægt.

Tallene sætter ifølge Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, en tyk streg under behovet for at lægge et loft over, hvad man kan modtage i offentlige ydelser som kontanthjælpsmodtager.

»Det er rigtig mange penge at få i offentlig ydelse. Jeg tror, at mange danskere vil være overraskede over, at man kan få så meget. Men det viser, at det er alt for mange, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde,« siger hun.

At det kan lade sig gøre at nå op på så høje tal skyldes, at der også indgår børnecheck, børnetilskud, boligstøtte, friplads i daginstitutioner og søskenderabat samt hjælp i særlige tilfælde. Selve kontanthjælpen udgør maksimalt 14.416 kr. om måneden til forsørgere over 30 år.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) advarer mod at sammenligne udbetalingen til en kontanthjælpsmodtager med indtægten for en lønmodtager, da lønmodtagere med børn også modtager flere af de samme ydelser.

Den køber underdirektør i DA, Erik Simonsen, ikke:

»Når man er oppe på en lønindtægt på 350.000 kr., forsvinder nogle af de ydelser, og det rykker ikke ved den grundlæggende pointe, som er, at vi i Danmark har et kontanthjælpssystem, som ikke bare er en ordentlig social sikring, men som i visse tilfælde også fungerer som et værn imod at tage arbejde.«