20.000 kr. mere i løn giver 500 kr. mere i hånden

Det er ikke så svært som tidligere antaget for en kontanthjælpsmodtager at få 1.000 kr. i hånden hver måned ved at gå fra offentlig forsørgelse til arbejde. Men skal man have 1.500 kr. i hånden, så kræver det en månedsløn på 37.800 kr.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som omhandler det meget diskuterede kontanthjælpsægtepar med to børn. Nærmere bestemt situationen hvor den ene halvdel af parret får et arbejde. Venstre har ofte fremført, at det i den forbindelse kræver et job til 35.000 kr., hvis familien skal have en månedlig gevinst på 1.000 kr. (efter skat).

Ved Folketingets åbningsdebat i oktober sagde Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, eksempelvis: »Hvis vi tager et kontanthjælpsægtepar, skal man ud og tjene en startløn på omkring 35.000 kr., for at det overhovedet kan betale sig for den ene at arbejde.«

Partiformand Lars Løkke Rasmussen fremdrog i sin tale til partiets landsmøde samme eksempel: »Er man et kontanthjælpsægtepar over 30 år med et par børn, skal den ene finde et job til 35.000 kroner, hvis familien skal have bare 1.000 kroner mere til rådighed om måneden. Det svarer til, at man skal gå direkte fra kontanthjælp til et job, som eksempelvis apoteker, gymnasielærer eller journalist.«

Det var rigtigt i 2012 og 2013, fremgår det af et svar til Folketinget. Men i 2014 faldt beløbet til 23.700 kr., og i år skal man bare have et job til 15.700 kr. for at øget familiens rådighedsbeløb med 1.000 kr. Faldet skyldes blandt andet en skattereform, der øgede jobfradraget.

Men til gengæld skal lønnen ganske højt op for at skaffe en gevinst på 1.500 kr. Den ægtefælle, der kommer i arbejde, skal finde en stilling med en månedlig løncheck på 37.800 kr., før familiens rådighedsbeløb er øget med 1.500 kr. De sidste 500 kr. kræver altså et indtægtshop på mere end 20.000 kr., fra 15.700 kr. til 37.800 kr.

Det skyldes i høj grad nogle modregningsregler, hvor ægtefæller er forpligtigede til at hjælpe hinanden. En stor del af gevinsten ved at gå i arbejde bliver spist op af, at ægtefællens kontanthjælp bliver sat ned. Hvis ægteparret skal opnå en gevinst på 1.500 kr., så kræver det, at den arbejdende part tjener så mange penge, at den arbejdsløse slet ikke får kontanthjælp, men lever af sin mand/kones indtægt.

Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, siger:

»Først og fremmest viser tallene, at det godt kan betale sig at arbejde. Allerede ved en rimelig lav indtægt har man 1.000 kr. mere til sig selv hver måned. Og når man er i det lag af indtægter, så kan det altså godt mærkes. Man kan tage en tur i biografen, købe noget nyt tøj eller måske spare op til den ferie, som man ikke har været på i årevis,« siger S-ordføreren, som tilføjer: »Derefter sker der så en modregning, så beløbet ikke stiger så kraftigt efterfølgende.«

Beregningerne fra Beskæftigelsesministeriet skyldes et udvalgsspørgsmål fra Venstre, og ifølge Damsbo-Andersen har partiet gang i en »en forkvaklet talkrig«. Han synes, at det er lidt svært at stille det borgerlige parti tilfreds.

»De starter med at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at man i hvert fald skal have 1.000 kr. til sig selv. Og når vi så har skaffet resultatet, så finder de bare på noget nyt.«

Venstres ordfører, Hans Andersen, mener imidlertid, at tallene viser, at det »ikke er attraktivt nok at tage et arbejde.«

Han siger, at en gevinst på 1.000 kr. om måneden svarer til 6 kr. i timen, mens 1.500 kr. svarer til 9 kr. pr. time.

»Hvis man vil have 9 kr. i timen, så skal man op at tjene 37.800 kr. Det er ikke realistisk for de fleste kontanthjælpsmodtagere,« lyder det fra Hans Andersen, der påpeger, at en person i arbejde bl.a. har større udgifter til transport end en på kontanthjælp.

Mens Venstre finder en gevinst på 1.000 kr. urimelig lav, så har partiet endnu ikke et svar på, om 1.500 kr. er rimeligt.

»Det er et eksempel. Vi har ikke lagt os fast på, hvad der er rimeligt,« siger Hans Andersen.

Ifølge ham vil der hen mod valget komme mere kød på Venstres planer om at ændre kontanthjælpssystemet.

»Vi bliver løbende mere konkrete, men jeg garanterer ikke, at der ligger et meget detaljeret og færdigt moderne kontanthjælpsloft inden valget. Der har vi blandt andet brug for at være i maskinrummet; at være i regering,« lyder det med henvisning til bl.a. de regnedrenge i embedsværket, der følger med regeringsmagten.