Vestager til kamp mod Gazprom

BRUXELLES - Ruslands energigigant Gazprom har misbrugt sin dominans på det europæiske marked, og det har resulteret i højere gaspriser, der var op til 40 pct. for høje i Estland, Letland, Litauen, Polen og Bulgarien.

Anklagen mod det statskontrollerede selskab vil øge spændingerne med Moskva, men hvis EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager var afskrækket ved tanken, viste hun det ikke, da hun onsdag fremlagde sin vurdering.

»Gazprom er dominerende på alle disse markeder. I nogle af disse markeder er Gazprom den eneste leverandør. Vores foreløbige vurdering er, at Gazprom misbruger denne dominans,« sagde hun ved en pressebriefing i Bruxelles.

Konkret mener den danske kommissær, at Gazprom har haft en bevidst strategi om at dele det indre marked ved at sætte territoriale restriktioner ind i sine kontrakter.

Kunder er blevet kontraktligt bundet til ikke at måtte videreeksportere gas til et andet land. På den måde har Gazprom sikret sig, at der ikke var andre, der kunne levere gas, og kunne sætte priserne op.

Gasgiganten har også brugt sin dominans til at opnå urelaterede aftaler om infrastruktur, såsom retten til at bygge en ny rørledning til Europa under Sortehavet.

»Ved at separere nationale gasmarkeder kunne Gazprom opkræve priser, som vi på dette tidspunkt mener har været unfair,« sagde Vestager:

»Hvis vore bekymringer bekræftes, kan Gazprom imødese juridiske konsekvenser som følge af sin adfærd.«

Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, kaldte i en kommentar fra Moskva anklagen et uacceptabelt forsøg på at indføre EU’s energipolitik i kontrakter med tilbagevirkende kraft.

»Alle gældende kontrakter, som Gazprom har indgået med sine partnere, er blevet indgået i fuld respekt for juridiske krav, der eksisterede i EU på det tidspunkt,« sagde han i et radiointerview.

»Men efter at EU vedtog den såkaldte tredje energipakke, har der været forsøg – som nu fortsætter – på at kræve de betingelser indarbejdet i gamle kontrakter med tilbagevirkende kraft. Det er helt uacceptabelt,« sagde han.

Gazprom skrev i en meddelelse, at den overholder alle internationale love, og at anklagen ikke er »underbygget«. Uden at forklare nærmere sagde den også, at selskabet forventer, at sagen kan finde en acceptabel løsning efter de aftaler, der tidligere er blevet indgået mellem Rusland og EU.

Rusland er leverandør af en tredjedel af EU-landenes gasforbrug, hvilket EU har sat som mål at nedbringe, og anklagen er en måde at begrænse præsident Vladimir Putins muligheder for at bruge det som en geopolitisk våben på.

Vestager afviste imidlertid, at sagen på nogen måde er politisk.

»Vi har ikke problemet med selskabet, men med dets adfærd. Vi mener, at denne adfærd fører til urimelig prisfastsættelse.«

Ikke desto mindre var der flere europæiske politikere, der frydede sig over sagen.

»Beslutningen er et stærkt signal til forbrugere og markedet om, at regler gælder alle. Æraen med Kreml-støttet politisk og økonomisk afpresning er snart forbi, sagde Litauens præsident Dalia Gaybauskaite.

Gazprom har nu 12 uger til at svare på anklagen, men det kan vare år, inden sagen bliver afsluttet. Hvis selskabet taber, kan kommissionen pålægge den en bøde på op mod 10 pct. af dens globale omsætning på omkring 100 mia. dollars.