Fortsæt til indhold

Grækenland betaler IMF, men skubber problemet foran sig

Grækenland går ikke bankerot tirsdag, men det trækker stadig ud med en løsning, og regeringen skraber bunden i den statslige pengekasse.

Politik

BRUXELLES - Nyheden om at Grækenland betalte sin gæld på ca. 750 mio. euro til Den Internationale Valutafond (IMF) en dag før tiden, var mandag den eneste positive nyhed for landets kreditorer.

Et møde mellem eurozonens finansministre, der for tre uger siden var forudset til at være sidste chance for en aftale til at sikre Grækenlands fremtid i euroland, endte resultatløs, som det i det seneste dage også har været ventet.

Trods fremskridt i forhandlingerne de seneste uger, var eurozonens finansministre ikke tilfredse med fremskridtene.

»Vi anerkender, at der er brug for mere tid og en indsats for at bygge bro over de tilbageværende åbne emner,« hed det i en halvlunken skriftlig erklæring.

EU’s økonomikommissær Pierre Moscovici tilføjede på et pressemøde, at man ikke skal undervurdere de fremskridt, der er sket de seneste dage.

Både ordene og erklæringen var langt fra den positive budskab, som den græske regering havde håbet at få med sig fra mødet.

De seneste uger – efter at Grækenlands finansminister er blevet skubbet ud på et sidespor i forhandlingerne - er grækerne ellers gået med til at forenkle end mosaik af forskellige momssatser til en enkelt sats på 18 pct. Og Athen har arbejdet hårdt for en officiel anerkendelse af disse skridt.

Forud for mandagen samling i Bruxelles var der frygt for, at den græske regering endda ville tilbageholde betaling til IMF indtil efter mødet og bruge usikkerheden omkring en græsk bankerot til at presse sine eurozone-partnere til at levere.

Det har medlemmer af det græske regeringsparti, Syriza, på den yderste venstrefløj i de seneste dage lobbyet for.

Håbet i Athen har været, at det kunne få Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve det loft, som den har indført over, hvor mange kortfristede værdipapirer regeringen i Athen kan udstede til at finansiere sine løbende udgifter.

Men det venter så lunken en udmelding ikke at åbne for.

Problemet er stadig, at der er store uenigheder om afgørende pensions- og arbejdsmarkedsreformer. Indtil det ikke er faldet på plads, nægter EU, IMF og ECB at åbne for udbetalingen af de resterende 7,2 mia. euro i den eksisterende græske redningspakke.

Den græske regering stejler især, når det kommer til statslige pensioner og kollektive forhandlingsrettigheder. Varoufakis forsøgte at nedtone uenighederne.

»Røde linjer er nødt til at være ufleksible. Men vores røde linjer og deres røde linjer ligger ikke længere fra hinanden, end at vi kan finde et fælles ståsted,« sagde han ved ankomsten til mødet.

Men i mellemtiden løber Grækenland tør for penge. Den eksisterende redningspakke udløber med udgangen af juni, som vil efterlade landet helt uden adgang til kredit. Og i midt juli skal Grækenland betale IMF yderligere 3 mia. euro tilbage på gæld.

»Regeringen skraber bunden af sin pengekasse for at kunne udbetale løn og pensioner i slutningen af måneden,« lød det fra konsulentvirksomheden Eurasia Group, som laver risikoanalyser: »Men at betale IMF og ikke pensioner vil være politisk selvmord for Syriza.«

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Artiklens emner
Syriza